Er det bare et mediestunt – tegnet med blå kuglepen – eller har eleverne fra Zentropa virkelig fået tatoveret filmselskabets logo på kroppen?
Det spørgsmål stillede professor Jesper Strandgaard fra Copenhagen Business School sig selv onsdag aften, da Avisen.dk's historie om Zentropas firmatatoveringer dukkede op i medierne.
Filmselskabets chef Peter Aalbæk Jensen havde betalt for, at seks af Zentropas elever fik firmaets logo tatoveret på kroppen.
Og den reaktion er klassisk, når det gælder Zentropa.
For det er nemlig den form for historiefortælling, filmselskabet dyrker til perfektion. Med Peter Aalbæk Jensen som ubestridt den mest drevne aktør, siger Jesper Strandgaard, der forsker i filmbranchens økonomiske og ledelsesmæssige aspekter.
”Peter Aalbæk Jensen er en meget karismatisk ledertype. Han kalder selv sin stil for oplyst enevælde, og et stykke hen ad vejen, passer det godt på den ledelsesmæssige struktur på Zentropa,” forklarer Jesper Strandgaard.
Bevis for tro tjeneste
Men den er altså god nok. De seks Zentropas-elever har lagt krop til det langtidsholdbare bevis på tre års tro tjeneste.
”Men det er ikke kun i medierne, at Peter Aalbæk Jensen bruger storytelling. Det gør han også i sin måde at lede virksomheden på. Han har været meget bevidst om at skabe en rebel-identitet. Zentropa trækker på Klods Hans-myten: Hvis du gør tingene anderledes og frækt, så får du prinsessen og det halve kongerige,” siger Jesper Strandgaard.
Ikke et klogt træk
Det skaber en meget stærk kultur- og identitetsfølelse blandt de ansatte på Zentropa, der ifølge professoren også forstærkes af, at filmselskabet er langt den største producent i Nordeuropa.
Og derfor også tiltrækker mange kreative kræfter, der gerne vil arbejde for det succesfulde selskab.
Men Peter Aalbæks tilbud om gratis firmatatoveringer er ikke en strategi, Jesper Strandgaard køber.
”Eleverne viser selvfølgelig deres uforbeholdne loyalitet, når de vælger at få den tatovering. Man kan sige, at de får Zentropa ind under huden på mere end én måde,” siger Jesper Strandgaard.
Han mener dog ikke, at det er et klogt træk fra Peter Aalbæk Jensens side.
”At tatovere et firmalogo på kroppen er jo noget, som kriminelle organisationer er kendte for. Det leder tankerne hen på Hells Angels, og hvis man skal være meget kritisk, kan man sige, at eleverne bliver Zentropas svar på AK81. Og jeg tror ikke, at det er den historie, Peter Aalbæk har lyst til at fortælle med sit tatoverings-projekt,” siger Jesper Strandgaard.
Latrinært projekt
Et af Danmarks andre filmselskaber, Nordisk Film, har da heller ikke tænkt sig at hoppe med på tatoverings-bølgen.
“Peter Aalbæk Jensens største bedrift er, at han har sponsoreret et lokum på Den Europæiske Filmhøjskole, og jeg kan høre, at han bliver i den latrinære afdeling med sit tatoveringsprojekt. Det skal han da bare blive ved med,” siger leder af filmafdelingen på Nordisk Film, Thomas Heinesen.
De ansatte skal derfor på ingen måde forvente at få tilbud om gratis logo-tatoveringer af firmaets isbjørn.
Læs også: Zentropa tatoverer elever med firma-logo
Eleverne på filmselskabet Zentropa bliver kaldt småtter.
Hvert år kommer cirka syv gennem nåleøjet på den tre-årige uddannelse.
De begynder deres læretid nederst i hierarkiet - oftest som receptionister og runnere - og kommer derefter rundt i virksomhedens forskellige produktionsafdelinger som sekretærer eller assistenter.
Eleverne er typisk mellem 21 og 27 år, de skal have kørekort og være villig til at lave lidt af hvert i de tre år, uddannelsen tager.
Eleverne bliver delvist lønnet. Det første halve år arbejder de gratis, derefter får de 8.500 kr. om måneden. Andet år er lønnen 11.500 og det sidste år tjener de 13.500 kr. om måneden.
Der gives et "småttediplom" efter endt uddannelse. En tredjedel af småtterne får senere arbejde på Zentropa.