TV 2-dokumenataren Mig & Naser:

Hovedpersonen Amina:

 

Anmeldt af Fathi El-Abed
medstifter, tidligere talsmand og bestyrelsesmedlem,
Demokratiske Muslimer

Det er utroligt svært at anmelde en film man selv medvirker i – og endnu sværere at anmelde en dokumentar, der skal forestille – med udgangspunkt i én aktørs oplevelser - at give et eller anden form for fyldestgørende billede af en periode. En periode, der betød så meget for hele Danmark, for de centrale aktører og for mig selv personligt.

Man kommer unægtelig til at sidde og vurdere ud fra sin eget indgående kendskab til hændelsesforløbet, og kan ikke lade være med at tænke over alle de ting og oplysninger, der mangler frem for at se filmen som en helhed.

Modige Amina                              

Lad det være sagt med det samme – og det billede piller filmen gudskelov ikke ved – Amina er og bliver et dejligt menneske, som man ikke kan andet end at holde af. Man kan ikke andet end at beundre hende for, at hun tog skridtet og meldte sig ind i Demokratiske Muslimer, at hun valgte at engagere sig og at hun valgte i en periode at modstå det pres, hun blev udsat for.

Derfor er de scener, der er taget hjemme i hendes køkken, hvor hun går og rydder op også de mest ærlige og opmuntrende. Scenerne er spredt udover filmen, men der er ingen tvivl om, at de er taget på det samme tidspunkt lige i begyndelsen af medlemskabet af Demokratiske Muslimer.

Manipulerende instruktør

Dog får man også det indtryk – særligt når man kender filmholdets ageren i forhold til Amina og foreningen – at Amina ikke altid får lov til at vise den virkelige historie, men snarere den historie instruktøren Cathrine Marchen Asmussen ønsker at fortælle.

Filmen viser ikke, hvordan filmholdet i flere tilfælde gik for langt i forhold til Foreningen på en måde, der kun kan betegnes som et ønske om, at filmen tog en bestemt drejning. Dette påtalte vi selvfølgelig, men lige lidt hjalp det.

Filmen viser heller ikke, hvor mange bestyrelsesmøder Naser rent faktisk var med til – nemlig langt hovedparten – men vælger i stedet at fokusere på de to kortere perioder med trusler og sygdom.

Filmen viser slet ikke det bestyrelsesmøde, hvor Amina var med til at træffe beslutning om, at Foreningens demokrati-pris skulle gives til Nasr Abu Zeid, netop den person, som senere bliver Aminas begrundelse for at melde sig ud.

Det var dermed ikke - som filmen postulerer - noget Amina erfarede via fjernsynet.

Da Naser medvirkede i morgen-tv var det med en enig bestyrelse bag sig. Men selvfølgelig: en film om en indmeldelse i en forening får jo kun en mere effektfuld slutning, hvis der også kommer en udmeldelse. Man undrer sig om Amina kom til den konklusion selv?

Ufortalt er det også i filmen, at Suppe for Fred-projektet er instruktøren Cathrine Marchen Asmussens projekt, og at Amina kun deltog den ene gang, der vises i filmen. Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, om det er klogt af instruktøren ikke at opretholde en professionel distance til sin hovedperson.

Hvis man kun skulle anmelde Amina, så ville filmen få 6 stjerner – fordi den viser et dejligt menneske, som har sin egen kamp.

Men filmen er instruktøren Cathrine Marchen Asmussens helt igennem eget projekt, og som dokumentar er værkshøjden simpelthen for lav og de fravalg instruktøren har foretaget er for åbenlyst manipulerende.

Læs mere om sagen:

• TV 2 slettede flere scener i dokumentar
• Eksperter kritisterer dokumentar
• TV 2 erkender fejl i Khader-film
• TV 2 manipulerer i tv-dokumentar
• Simon Andersen til TV2: Drop programmet
• Instruktør: Kritik er ubegrundet
• Afgørende scene er rekonstrueret