Christiansborg jubler over dagens OK-aftale: "Fantastisk!"
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På Christiansborg er der stor tilfredshed med, at en overenskomst for alle kommunalt ansatte nu er i hus.

Efter ugers tovtrækkeri faldt der fredag middag en overenskomstaftale på plads for omkring 500.000 kommunalt ansatte.
 
Lidt i klokken 12 kom parternes topforhandlere, Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen, ud af Forligsinstitutionen og kunne præsentere en længe ventet aftale.

På Christiansborg er der jubel af spore hos landets politikere, der over en bred kam er tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter endelig har indgået et forlig.

Finansminister Kristian Jensen (V) håber, at de sidste brikker nu falder på plads og hentyder til, at de statsansatte også får en ny overenskomstaftale.

Alternativets leder, Uffe Elbæk, spekulerer i, om man kan døbe dagens forlig 'Store Bededag-forliget'.

Morten Østergaard, den radikale leder, mener, at der er grund til at lykønske os allesammen.

SF-formand Pia Olsen Dyhr bakker ligeledes op om aftalen.

Per Clausen, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten - nu byrådspolitiker i Aalborg - kalder aftalen kort og godt en 'sejr for fællesskabet'.

Forliget indeholder løsninger på de helt store knaster, der har gjort forhandlingerne meget svære undervejs. Det er lønrammen, sikring af betalt spisepause og ikke mindst lærernes arbejdstid, lyder det fra parterne.

Forliget bygger på en overordnet økonomisk ramme på 8,1 procent over tre år.

Forhandlere på statens område sidder og forhandler i Forligsinstitutionen fredag eftermiddag.