Storbritanniens premierminister, David Cameron, hvis ønske om britisk medvirken i en militærintervention i Syrien torsdag blev nedstemt i Underhuset, vil nu tale med USA's præsident, Barack Obama, om situationen i det borgerkrigshærgede land.
- Jeg har ikke talt med ham (Obama), siden vi havde diskussionen og afstemningen torsdag, men jeg forventer at tale med ham i løbet af de kommende dage. Jeg mener ikke, at det bliver et spørgsmål om at undskylde, siger Cameron til BBC.
Cameron udtrykte torsdag aften ærgrelse over, at forslaget om en militæraktion i Syrien blev stemt ned.
Han sagde ved den lejlighed, at han håber, at Obama vil forstå behovet for at lytte til, hvad folk mener om situationen.
- Jeg tror, at amerikanerne, både folket og præsident Obama, vil forstå dette, sagde Cameron, efter at hans regerings forslag blev nedstemt med 272 stemmer mod oppositionens 285.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.