Der er skruet op for retorik og metoder i arbejdsgivernes kamp om at få og fastholde virksomhederne som medlem, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Dansk Byggeri har således udsendt en lille pjece om, hvorfor Dansk Byggeri er bedre og billigere end Dansk Håndværk.
- Det må være i erkendelse af, at Håndværksrådet og Dansk Håndværk fylder for meget og har taget en del af en dagsorden, som Dansk Byggeri hidtil har været ene om, vurderer Jesper Due, professor og arbejdsmarkedsforsker ved FAOS.
Direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen ser intet odiøst i pjecen, som er udarbejdet efter ønske fra organisationens lokalafdelinger.
- Den er ikke er sendt til Dansk Håndværks medlemmer. Den henvender sig til vores tillidsfolk, og vi mener, den giver et fyldestgørende fakta om forskellene på vores overenskomster, siger han.
Erik Møbius, direktør i Dansk Håndværk, mener derimod, at pjecen er vildledende og udelader nogle af overenskomsternes elementer.
- Men Dansk Byggeri føler sig åbenbart meget presset, siger Erik Møbius.
Også på installationsområdet er der kamp. DS Håndværk & Industri har netop taget el-området ind som et nyt fagområde. Dermed udfordres den store arbejdsgiverorganisation Tekniq på et kerneområde.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.