Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
REGERINGEN HAR løftet lidt af sløret for sit nye udspil for udsatte områder og parallelsamfund. Kriminalitet begået i boligområder som Mjølnerparken, Vollsmose eller Gellerupplanen skal udløse dobbeltstraf. Ikke alene er forslaget et brud på et grundlæggende princip om lighed for loven. Det er også et forslag, hvis virkning er tvivlsom – og som blot vil grave grøfterne endnu større.
Regeringens straf og konsekvens-kurs kommer ikke som nogen overraskelse, men som kultur- og fritidsborgmester i København ærgrer det mig, at forskelsbehandling og højere straffe er valgt som et af redskaberne til at integrere. Regeringen taler om parallelsamfund, men er det ikke netop dem, regeringen understøtter ved at ville indføre højere straffe i udvalgte boligområder? Tror Løkke virkelig selv på, at mennesker, der bor i udsatte områder, bliver en del af fællesskabet ved, at man straffer dem endnu hårdere end resten af samfundet?
Det er hovedrystende, at der ikke bliver lyttet til sagkundskaben om forebyggelse, ligesom der ikke bliver tænkt nye idéer om seriøse tiltag, der kan bygge bro og give borgere i udsatte boligområder et håb og en tro på, at de er velkomne i fællesskabet. I stedet bliver de mødt med håbløse udspil, mistro og en sprogbrug, der marginaliserer.
SOM OM det ikke var slemt nok, så vokser uligheden i de store byer, også i hovedstadsområdet, hvor de rigeste og fattigste områder vokser fra hinanden. Det viste en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forleden. Kontanthjælpsreformen, integrationsydelsen, og satsreguleringen, der udhuler overførselsindkomsterne, er alle med til at øge uligheden og dermed skabe endnu større afstande. Det kombineret med politiske tiltag, der yderligere puster til ”dem-og os”-retorikken, er ikke gavnende.
Der findes alternativer til pisken. Gulerødder, som bare venter på at blive trukket op. Mange unge i udsatte boligområder mangler et fritidsjob eller noget at gå op i uden for skoletid. Hovedstadens Svømmeklub har for eksempel uddannet unge indvandrere som trænere og hjælpetrænere, som giver dem indsigt i det danske foreningsliv og mulighed for at være en del af et sundt fællesskab. Lad os få mere af det – uanset om det er et job bag kassen i den lokale Netto eller en tjans som frivillig i den lokale boldklub.
Et andet eksempel er at give borgerne i de udsatte boligområder endnu større indflydelse på, hvordan deres område skal indrettes og udvikles. Skal torvet udformes på en ny måde? Skal der udsmykkes med kunst? Er der brug for flere idrætsfaciliteter? Lad de lokale bidrage med deres holdninger, erfaringer og ikke mindst lyst til at bidrage til fællesskabet. Der er brug for mere lokalt demokrati og borgerinddragelse, så vi ikke taler om disse mennesker i de udsatte områder, men med dem om, hvad deres håb og drømme er.
I ALTERNATIVET tror vi på, at de fleste mennesker gerne vil være en del af fællesskabet og bidrage positivt til samfundet. Derfor siger vi nej til højere straffe og flere krav, men ja til mere forebyggelse, inddragelse og tiltag, der først og fremmest bygger bro.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.