Vi vidste godt, at flere og flere får stress på det moderne arbejdsmarked. Men at arbejdet også giver flere og flere fysiske smerter, vil nok overraske mange.
Det er ikke desto mindre den konklusion, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) kommer frem til i en undersøgelse foretaget blandt 50.000 lønmodtagere i 74 forskellige faggrupper.
Flere og flere lønmodtagere oplever smerter flere gange ugentligt, fremgår det af undersøgelsen. Og flere føler sig begrænset i deres arbejde på grund af smerter i forhold til 2014 og 2012, hvor NFA foretog tilsvarende undersøgelser.
Helt nøjagtig er andelen af lønmodtagere, der har smerter flere gange ugentligt, i perioden fra 2012 til 2016 steget fra 31,1 til 35,6 procent. Andelen, der har svært ved at udføre deres arbejde på grund af smerterne, er i samme periode vokset fra 4,4 til 5,5 procent.
Skrivebordsarbejdere går fri
Ikke overraskende er det primært fysisk udfordrede faggrupper, som topper listen over lønmodtagere, hvis smerter giver problemer i forhold til deres arbejde. De fem faggrupper, der topper listen, er malere, frisører og kosmetologer, gartnere og landmænd, kokke og tjenere samt passagerservicemedarbejdere.
I bunden af listen finder man lige så lidt overraskende fem faggrupper, der udfører hovedparten af deres arbejde ved et skrivebord: naturvidenskabelige akademikere, ingeniører og arkitekter, jurister, IT-konsulenter og regnskabsmedarbejdere.
Jens Peter Bonde, ledende overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, har foreløbig ikke tal, der kan bekræfte smertebølgen blandt lønmodtagerne.
- Det, vi ser her på klinikken, er toppen af isbjerget. Det er patienter, der har en decideret lidelse i for eksempel ryg eller skulder. Altså ikke alene et symptom, en smerte, siger han.
Af de 2.500 patienter, hans klinik årligt får henvist, drejer halvdelen sig om smerte- og bevægeapparatlidelser.
- Problemerne findes stadig i vidt omfang. Det er ikke sådan, at vi har fået knækket kurven. Men at der er tale om en stigning i oplevelsen af smerte, er helt klart overraskende. For vi ved, at der bliver færre tunge løft, fordi tingene bliver mekaniseret. Uden at jeg ved det, kunne en forklaring på udviklingen være, at der er tale om mere akkordarbejde eller opskruning af tempo, mener Jens Peter Bonde.
Reglerne overholdes ikke
Men selv om der er hjælpemidler og regler for, hvor meget der må løftes, er det ikke altid, de bliver overholdt på arbejdspladserne. Det ved arbejdsmiljørådgiver Anne Gertrud Hagensen fra rådgivningsfirmaet Arbejdsmiljøhuset. Blandt sine kunder har firmaet mange malere - en faggruppe, som ligger helt i top på smertelisten.
- Der er ting, der bliver løftet, som er tungere, end de burde være, siger hun.
Når Anne Gertrud Hagensen er ude på arbejdspladserne blandt malere, drejer meget af hendes rådgivning sig om, hvad man kan gøre for at undgå tunge løft. Om at få ting op på hjul, så man kan trække eller skubbe dem i stedet for at løfte på dem. Og få tingene op i en højde, hvor de er til at have med at gøre.
- Vi kan ikke flytte vægge og paneler, men vi kan måske flytte de emner, malerne bruger i deres arbejde, siger hun.
Forvredet arbejde
Ifølge Anne Gertrud Hagensen adskiller malernes belastninger og problemer sig på mange områder ikke grundlæggende fra dem, som andre faggrupper med hårdt fysisk arbejde har.
Men som det også fremgår af NFA’s rapport, er malerne særlig udsat for dels ensidigt gentaget arbejde, dels af at stå meget med armene i eller over skulderhøjde, så der kommer dårlig blodgennemstrømning til musklerne. Det kan give smerter i skulder og arm, hvis man ikke holder pauser og får strakt igennem, fortæller hun.
Endvidere er de såkaldt ’vredne arbejdsstillinger’, hvor næse og tæer ikke vender i samme retning, også en belastning for malerne, påpeger hun.
- Hvis man ser på kortlægningen af motionstilbud i NFA’s rapport, er malerne også en af de grupper, som har de dårligste muligheder. Og det er faktisk sådan, at man skal motionere sin krop mere, hvis man har hårdt arbejde, end hvis man ikke har. Det kræver en god fysik at kunne udføre hårdt fysisk arbejde, understreger Anne Gertrud Hagensen.
For sen indsats mod smerter
For mange lønmodtagere bliver smerterne så alvorlige, at de må opgive deres arbejde. Nogle af dem møder man i Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS). De kommer fra en bred vifte af faggrupper, men det drejer sig typisk om håndværkere som malere, murere, tømrere, sundhedspersonale og personer, der har været ansat i køkkener og inden for rengøring, fortæller formand Pia Frederiksen.
Der skulle have været taget hånd om deres smerter langt tidligere, end det er sket, mener hun.
- Generelt går folk for længe med deres smerter, før de kommer til læge, for længe før de sygemelder sig og for længe, før de forsøger at få taget hånd om smerterne. Når det er blevet rigtig slemt, og de når til en smerteklinik, er der ofte gået 8-10 år, siger Pia Frederiksen.
Svært at erkende problemet
Hendes oplevelse er, at folk har svært ved at acceptere, at de har svært ved at passe deres arbejde, at de har et problem, der skal gøres noget ved.
- Det betyder så meget for folk og jo også for samfundet, at de kan beholde deres arbejde. Men systemet fejler, fordi vi ikke har nogle steder at gøre af de her mennesker, som har så frygtelig ondt. Kapaciteten på smerteklinikkerne er langtfra stor nok, mener Pia Frederiksen.
Hendes kæphest er en tidlig, individuel og tværfaglig indsats for smertepatienterne. Det gælder ikke mindst dem, der stadig hænger fast på arbejdsmarkedet.
- Jo længere du går med smerten, desto større problem bliver det. Det fører til mindre livskvalitet og en større udgift for samfundet, mener Pia Frederiksen.
Andelen af lønmodtagere med smerter flere gange ugentligt steg fra 2012 til 2016 fra 31,1 til 35,6 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Andelen, der var begrænset i arbejdet på grund af smerter steg i samme perode fra 4,4 til 5,5 procent.
Jobgrupper med størst andel af lønmodtagere, der flere gange ugentligt inden for de seneste tre måneder har været begrænset i arbejdet på grund af smerter:
- Malere
- Frisører og kosmetologer
- Gartnere og landmænd
- Kokke og tjenere
- Passagerservicemedarbejdere
Jobgrupper med mindst andel af lønmodtagere, der flere gange ugentligt inden for de seneste tre måneder har været begrænset i arbejdet på grund af smerter:
- Naturvidenskabelige akademikere
- Ingeniører og arkitekter
- Jurister
- IT-konsulenter
- Regnskabsmedarbejdere
Kilde: Undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016' fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.