Tyrkiets ambassadør i Sverige ser gerne et medlem af Riksdagen, Amineh Kakabaveh, udleveret til Tyrkiet. Det siger han til det svenske nyhedsbureau TT.
Tyrkiet har udtrykt modstand mod, at Sverige bliver optaget som medlem af Nato.
Hvis tyrkerne skal stemme for, kræver det, at Sverige "kapper båndene" med PKK, siger ambassadør Hakki Emre Yunt.
Han hævder, at Kakabaveh og andre, unavngivne riksdagsmedlemmer har forbindelser til den terrorstemplede kurdiske organisation.
- PKK har koblinger til visse riksdagsmedlemmer. De arbejder mod Tyrkiet i Riksdagen hele tiden. De presser den svenske regering til at indtage en negativ indstilling til Tyrkiet, siger ambassadøren.
På spørgsmålet om, hvilke politikere han mener, svarer Hakki Emre Yunt:
- Jeg kan kun nævne Amineh Kakabaveh, eftersom hun havde en aftale med det socialdemokratiske parti om at støtte dem.
Amineh Kakabaveh blev oprindeligt valgt ind i Riksdagen for Vänsterpartiet i 2008, men har siden 2019 været løsgænger.
- Jeg er svensk statsborger, og jeg er valgt til at repræsentere Sveriges borgere i Riksdagen. Det er ambassadøren, der burde sendes tilbage til Tyrkiet, skriver hun fredag aften på Instagram.
Kakabavehs stemme blev den afgørende, da parlamentet sidste år skulle stemme om Magdalena Andersson (S) som ny statsminister.
I den forbindelse aflagde regeringspartiet et løfte om et dybere samarbejde med partiet PYD, der er det største parti blandt de syriske kurdere.
Dengang skrev Socialdemokraternas partisekretær, Tobias Baudin, i en udtalelse:
- At frihedskæmpere, som har kæmpet med eller sympatiserer med YPG/YPJ eller PYD, klassificeres af visse statslige aktører som terrorister, er uacceptabelt.
Kurdiske militante grupper som YPG/YPJ, der er PYD's væbnede gren, kæmpede på USA's og de øvrige vestlige landes side i kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Tyrkiet mener, at kurdiske væbnede grupper som YPG/YPJ og PYD er koblet til det forbudte arbejderparti PKK, der er på Tyrkiets, USA's og EU's terrorliste.
Kakabaveh er opvokset i den kurdiske del af Iran. Hun blev allerede i 13-års alderen medlem af en peshmergagruppe, der kæmper for kurdernes rettigheder.
Hun var medlem af den væbnede gruppe i fem år, inden hun i 1992 kom til Sverige som kvoteflygtning. Det har hun fortalt om i en bog, der udkom i 2016.
/ritzau/TT
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.