Det er både virkelighedsfjernt og helt urimeligt, at syge eller socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere kan blive afkrævet 225 timers arbejde om året, selvom de allerede er blevet vurderet til ikke at være jobparate af kommunen.
Det mener Majbrit Berlau, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
- Jeg stiller mig virkelig undrende over for, hvad regeringen vil med den regel. Hvorfor ikke fritage alle ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, når man nu ved, at de netop tilhører den her gruppe, fordi de har andre problemer end ledighed og derfor ikke er i stand til at reagere på økonomisk pisk. At kategorisere dem som ikke-jobparate og samtidig kræve, at de skal leve op til et krav om at arbejde, er både urimeligt og meningsløst. Det er at sparke til folk, som ligger ned, siger hun til Avisen.dk.
Gummiparagraf
Dansk Socialrådgiverforening er en af de mange organisationer, som i høringssvar har opfordret regeringen til at fritage alle ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere fra kravet om seks ugers arbejde på ordinære vilkår om året.
I lovforslaget lægger regeringen op til, at kommunerne skal vurdere konkret, om hver enkelt kontanthjælpsmodtager har så ringe en arbejdsevne, at personen skal fritages.
- Som det er formuleret nu, er det en gummiparagraf, som åbner en ladeport for fortolkning. Og så kan man spørge, hvor de menneskers retssikkerhed er, siger Majbrit Berlau.
Hvis ikke alle ikke-jobparate automatisk undtages af kravet, bør definitionen på, hvem der er undtaget, som minimum være mere klar, fastslår hun.
Arbejdsgiverne vil jo ikke have dem
Gruppen af kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet til ikke at være jobparate, er karakteriseret ved at have andre problemer end ledighed - for eksempel misbrug, psykisk eller fysisk sygdom eller store sociale problemer.
Mange af dem har ikke helbredet og ressourcerne til at arbejde i et ordinært job. Men derudover har de også svært ved overhovedet at finde et job, siger Majbrit Berlau.
- Selv hvis de evner at bruge alle deres kræfter på at slæbe sig hen på en arbejdsplads, vil arbejdsgiverne typisk ikke ansætte dem. De job, regeringen og arbejdsgiverne siger, at den her gruppe bare kan tage, findes ikke, siger hun med henvisning til udmeldingen om, at kontanthjælpsmodtagere skal tage det arbejde, som østarbejdere varetager i dag - for eksempel fysisk hårdt sæsonarbejde og rengøringsarbejde.
Man bliver ikke bare jordbærplukker
Det er urealistisk at tro, at langtidsledige med sygdom og komplekse problemer kan konkurrere med unge, raske ansøgere, påpeger hun.
- Arbejdsløse med en psykiatrisk lidelse, en nedslidt krop eller et mangeårigt misbrug i bagagen kan ikke bare tage et job som jordbærplukker eller passe et andet hårdt daglejerjob. Dels kan de ikke holde til det, og dels vil arbejdsgiverne slet ikke ansætte dem i en sådan stilling, fordi de ikke er stærke og hurtige nok, siger Majbrit Berlau.
Udover Dansk Socialrådgiverforening advarer blandt andre Danske Handicaporganisationer, Bedre Psykiatri, Rådet for Socialt Udsatte og lønmodtagernes hovedorganisationer LO og FTF om konsekvenserne af at ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke er fritaget. Også Kommunernes Landsforening opfordrer regeringen til at lægge skillelinjen der, hvor man allerede har vurderet jobparatheden.