"Fuldstændigt vanvittigt": Krav om 225 timers arbejde rammer også ikke-jobparate
Svage kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end arbejdsløshed bliver også ramt af det nye krav om 225 timers arbejde om året.
Fremover bliver kontanthjælpsmodtagere straffet, hvis de ikke arbejder 225 timer om året - og det gælder ikke kun de jobparate. Det er en del af den aftale, som Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative præsenterede onsdag.
Fremover bliver kontanthjælpsmodtagere straffet, hvis de ikke arbejder 225 timer om året - og det gælder ikke kun de jobparate. Det er en del af den aftale, som Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative præsenterede onsdag. Foto: Scanpix


Det er ikke kun friske, jobparate kontanthjælpsmodtagere, som fremover skal arbejde 225 timer om året for ikke at blive ramt på pengepungen.

Kravet, som er en del af den nye kontanthjælpsaftale, gælder nemlig også de kontanthjælpsmodtagere, som ellers er vurderet til ikke at være jobparate - altså dem med andre problemer end arbejdsløshed.

Kun hvis kommunen ved et konkret skøn vurderer, at borgerens arbejdsevne er for nedsat til at kunne arbejde 225 timer på et år, er borgeren undtaget.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.

- Det er noget voldsomt rod. Der er jo en grund til, at denne gruppe kontanthjælpsmodtagere er blevet vurderet til ikke at være jobparate, nemlig at de har for mange problemer til at arbejde. Det er problematisk, at politikerne ikke stoler på den vurdering, men siger, at vi skal lave en ny, siger Majbrit Berlau, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hvem vil ansætte dem?

Kravet om 225 timers arbejde om året - svarende til seks uger - er en del af den aftale om kontanthjælp, som Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative indgik onsdag. Lever man ikke op til kravet, mister man en del af kontanthjælpen.

Og kravet gælder både de jobparate og ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere - altså den gruppe, der kaldes aktivitetsparate, og som består af alle de kontanthjælpsmodtagere, som af en eller anden grund er vurderet til ikke uden videre at kunne komme i arbejde, for eksempel på grund af sygdom, psykiske og sociale problemer, misbrugsproblemer eller manglende kvalifikationer.

Men det er urealistisk at tro, at denne gruppe kontanthjælpsmodtagere bare kan træde ud på arbejdsmarkedet og finde et job - også selvom det kun er 225 timer. En stor del af dem vil derfor ende med at blive trukket i ydelse. Det vurderer Bent Greve, som er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.

- Der kommer næppe noget ud af at tro, at de kommer i arbejde, hvis man tvinger dem. Det er mennesker, som man allerede har vurderet ikke uden videre kan tage et job i hverken kortere eller længere tid. Og selv hvis nogle af dem i princippet er raske nok til at kunne klare 225 timers arbejde, har de typisk ikke ressourcerne eller kompetencerne til at finde et job. Og det er jo langt fra sikkert, at en arbejdsgiver vil ansætte dem, siger han.

Frygter store forskelle mellem kommunerne

Ifølge aftalen skal kommunen i hver enkelt sag konkret vurdere, om kontanthjælpsmodtagerens arbejdsevne er for begrænset til at kunne leve op til kravet.

- Men det bliver meget svært for dem at lave den slags skøn. Vi risikerer, at der vil være markant forskel mellem kommunernes vurderinger, siger Bent Greve.

Netop det frygter Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening også.

- Det værste ved det her er risikoen for at kommunerne udvikler hver sin praksis, så det bliver helt vilkårligt, hvem der bliver omfattet af reglen, siger hun.

S: Tosset og vanvittigt

Socialdemokraterne kalder det fuldstændigt vanvittigt, at ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere også vil blive afkrævet 225 timers arbejde om året.

- Hvordan kan man tro, at man kan få mennesker med psykiske og sociale problemer i arbejde bare ved at tage penge fra dem? Det er tosset og fuldstændigt vanvittigt, siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) til Avisen.dk.

Socialdemokraterne forlod tidligt i forløbet forhandlingerne om kontanthjælpsloftet, blandt andet på grund af 225-timersreglen.

At kommunerne kan fritage de kontanthjælpsmodtagere, som de skønner er for syge, beroliger ham ikke.

- Nogle kommuner kan godt finde ud af at lave den slags skøn, men der er godt nok også nogle, som ikke er gode til det. Det har vi jo set for eksempel i forbindelse med ressourceforløb og førtidspension. Så det gør mig på ingen måde tryg, siger Leif Lahn Jensen (S).

EL: Klapjagt på syge mennesker

Også Enhedslisten er stærkt kritisk.

- Det er meget bekymrende. Vi ved jo, hvordan kommunerne i forvejen skønner i sager om forlængelse af sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Jeg frygter, at det her vil føre til en endnu vildere klapjagt på alvorligt syge mennesker, og at kommunerne tvinger endnu flere ud i situationer, hvor de mister deres forsørgelse, siger beskæftigelsesordfører Finn Sørensen.

225-timersreglen træder i kraft fra 1. april 2016, men med en overgangsordning, der betyder, at kommunerne tidligst kan trække i kontanthjælpen fra 1. oktober 2016. Både gifte og enlige er omfattet af reglen. Ægtepar på kontanthjælp vil blive ramt hårdest, idet de vil miste den ene kontanthjælp, hvis begge parter ikke lever op til reglen om 225 timers arbejde.

Støttet beskæftigelse som løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob og andre former for aktivering tæller ikke med.

Kravet om 225 timers arbejde kommer ikke til at gælde unge på den laveste kontanthjælpsydelse, og vil heller ikke ramme borgere i ressourceforløb. Er man visiteret til fleksjob, bliver man heller ikke ramt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.