Uret tikker. Den nye 225 timers regel rammer adskillige kontanthjælpsmodtagere om lidt over tre måneder, og kan koste de berørte op til 14.500 kroner om måneden.
Men selvom reglen altså kan kan have fatale konsekvenser for kontanthjælpsmodtagernes økonomi hersker der stor forvirring om kravet til 225 timers arbejde.
Carina Leuenhagen Jensen administrerer Facebookgruppen 'Gensidig forsøgelsespligt – Nej tak', der har over 13.000 medlemmer - en stor del af dem er på kontanthjælp.
Hun er selv førtidspensionist, men rådgiver andre i at forstå lovgivningen og hjælper som bisidder. Hendes mailboks er i øjeblikket fyldt med spørgsmål om 225 timers reglen fra kontanthjælpsmodtagere.
- De fatter ikke en hat af det. De forstår ikke reglerne eller konsekvenserne. Mange mister over 1.000 kroner om måneden i et år, oveni de penge de mister på kontanthjælpsloftet. Det er rigtig mange penge for dem, siger hun.
Fejl i breve
I sidste uge måtte beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen udsende en pressemeddelelse om, at der ikke bare var én, men ’en række fejl’ om kravet om 225 timers arbejde i de varslingsbreve, der var sendt ud til kontanthjælpsmodtagere.
Brevene var sendt ud for kommunerne af KMD, der er et af Danmarks største it- og softwarevirksomheder, der blandt andet leverer it-løsninger til kommunerne.
Ifølge KMD havnede det fejlfyldte brev i e-boks hos 33.000 kontanthjælpsmodtagere, og der gik en uge, før de fik et nyt og korrigeret brev. KMD beklager fejlen og er i gang med at undersøge, hvordan den er sket.
Svære breve
Ulf Harbo er byrådsmedlem for Enhedslisten i Norddjurs og fungerer som bisidder og hjælper mange udsatte med deres socialsager. Også han oplever forvirring blandt kontanthjælpsmodtagere.
- Ingen forstår reglerne om de 225 timers arbejde, der måske er 113 timer. Det er et kæmpe kaos, og det bliver kun værre, siger han.
Ulf Harbo har selv forsøgt sig med at læse varslingsbrevet på vegne af en af de syge borgere, han er partsrepræsentant for.
- De varslingsbreve, de har fået om reglerne, er meget svære at forstå og meget ukonkrete. Der er frister, der kan rykkes, og forskellige timetal, men intet konkret om, hvad den enkelte skal gøre, siger Ulf Harbo.
Syge venter på svar om arbejdskrav
Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har otte ud af ti af de kontanthjælpsmodtagere, der rammes af kontanthjælploftet, problemer, der betyder, at de ikke umiddelbart kan tage et almindeligt fuldtidsjob.
Men en del af dem skal alligevel opfylde kravet om 225 timers arbejde om året for ikke at blive trukket i kontanthjælp.
Mange af de kontanthjælpsmodtagere, som Carina Leuenhagen Jensen har kontakt med, er syge. Derfor går de også og venter på, om de inden 1. juli får besked om, at de er undtaget fra arbejdskravet.
Men ingen ved præcis, hvilke regler der gælder for undtagelser, eller hvornår den enkelte senest skal optjene sine timer.
- Der er rigtig mange, der henvender sig til kommunen, men får svar i øst og vest: Sagsbehandlere siger, at de først skal på kursus i det i næste uge, eller også ved de bare ikke noget. Kommunerne har simpelthen ikke haft tid til at få kørt den lovgivning ind. Det er grotesk, når det har så store konsekvenser for borgerne, siger Carina Leuenhagen Jensen.
Klage til ombudsmanden
Og selv de mest ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere, der sætter sig ned og læser loven, kommer til kort.
Ifølge Carina Leuenhagen Jensen er der så mange tvivlspunkter, at et af de øvrige medlemmer i gruppen arbejder på en klage om fejl i lovgivningen til ombudsmanden.
Kontanthjælpsmodtagere kan nemlig læse brevene som om, at det først er 1. februar næste år, at de kan blive trukket i kontanthjælp, hvis de ikke har haft 113 timers arbejde siden 1. oktober.
Avisen.dk har spurgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om tvivlen om lovgivningen. STAR står fast på, at kontanthjælpsmodtagerne kan trækkes fra tidligst 1. oktober.
Men Carina Leuenhagen Jensen mener ikke, det stopper der.
- Jeg frygter, at det her ender i kaos og klager, ligesom da man indførte loven om gensidig forsørgelsespligt, hvor reglerne var uklare, og kommunerne ikke vidste, hvordan den skulle administreres, siger hun.
Loven om gensidig forsørgelsespligt for samlevende blev ophævet 1. januar i år. Men sporerne skræmmer endnu. Kommunerne har sidste år efterbetalt over 50 millioner kroner til kontanthjælpsmodtagere på grund af de fejl, de havde begået sagsbehandlingen.
Varslingsbrevene er sendt ud på vegne af kommunerne.
KL oplyser, at der ikke er specifikke krav til at kontanthjælpsmodtagerne skal oplyses udover varslingsbrevet, og at det er op til den enkelte kommune, hvordan man vil løse opgaven, men ønsker ikke at kommentere kritikken derudover.
- 225-timers reglen blev indført sammen med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen 1. april.
- Det er et krav om at tage mindst 225 timer ordinært arbejde om året.
-Kravet gælder alle, der har fået integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år.
- Arbejder man ikke nok, kan man blive skåret i kontanthjælpen.
- Unge mister 500 kroner, voksne 1.000 kroner og ægtepar mister den ene kontanthjælpen helt, hvis de ikke begge har opfyldt arbejdskravet.
- For at få fuld hjælp igen, skal man arbejde mindst 225 timer inden for 12 måneder.
- Man kan trækkes fra tidligst 1. oktober. Overgangsreglerne kan læses her hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.