"Kære chefer - hvis I vil have flere danskere i job, så stop med at hyre polakker"
Arbejdsgiverne bør gribe i egen barm, i stedet for at tale om dovne arbejdsløse. For det er jo arbejdsgiverne selv, der tit hellere vil ansætte østeuropæere end langtidsledige, lyder det fra Aalborg-politiker.
- Det er altså pudsigt, at arbejdsgiverne hele tiden taler om, at danskerne skal ud på arbejdsmarkedet, men ikke tilbyder danskerne jobbene, siger Mai-Britt Iversen (S), formand for beskæftigelsesudvalget i Aalborg.
- Det er altså pudsigt, at arbejdsgiverne hele tiden taler om, at danskerne skal ud på arbejdsmarkedet, men ikke tilbyder danskerne jobbene, siger Mai-Britt Iversen (S), formand for beskæftigelsesudvalget i Aalborg. Foto: Scanpix


Hvis virksomhederne mangler arbejdskraft, bør de kontakte deres lokale jobcenter i stedet for at brokke sig over dovne ledige, samtidig med at de hyrer polakker.

Sådan lyder den kontante besked fra Aalborg-politikeren Mai-Britt Iversen (S), der sammen med resten af kommunen tidligere har protesteret mod at skulle sende meget syge borgere i ressourceforløb.

Nu undrer hun sig over, at regeringen med den nye kontanthjælpsaftale pålægger alle kontanthjælpsmodtagere at arbejde 225 timer om året.

- Hvorfor stiller man ikke bare nogle job til rådighed for dem? spørger Mai-Britt Iversen (S), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Aalborg Kommune.

Det er jo dem, der hyrer polakkerne

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har i forbindelse med aftalen sagt, at de arbejdsløse sagtens vil kunne finde job, når østeuropæere kan. Dansk Erhverv har også udtalt, at danskerne skal være mere villige til at tage job af kortere varighed.

Men det er altså ikke kontanthjælpsmodtagerne, som siger nej til at arbejde. Det er arbejdsgiverne, der fravælger kontanthjælpsmodtagerne, er Mai-Britt Iversens erfaring.

- Cheferne bør lige gribe i egen barm og overveje, om det her ikke handler om, at de hellere vil have en polak end en langtidsledig, siger hun.

I hvert fald er hendes erfaring, at mange arbejdsgivere bruger vikarbureauer og netværk med udenlandsk arbejdskraft, i stedet for at kontakte jobcentre og slå stillingerne op på offentlige jobportaler.

- De er jo velkommen til at bruge jobcentret, hvis de mangler arbejdskraft. Det er oven i købet gratis for dem. Men det er altså pudsigt, at arbejdsgiverne hele tiden taler om, at danskerne skal ud på arbejdsmarkedet, men ikke tilbyder danskerne jobbene, siger Mai-Britt Iversen (S).

Hos Dansk Erhverv kan underdirektør Stine Pilegaard Jespersen ikke genkende billedet af, at virksomhederne foretrækker den udenlandske arbejdskraft.

- For virksomhederne er det vigtigste, at de mennesker de ansætter har kompetencer, de har brug for og har lyst til at arbejde, siger hun og fortsætter:

- En del af de virksomheder, vi repræsenterer i serviceerhvervene, har vanskeligt ved at skaffe arbejdskraft, og flere har også samarbejdsaftaler med jobcentrene om at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job.

Kom med en liste over ledige job

Mai-Britt Iversen ser meget gerne et større samarbejde mellem kommunens jobcenter og arbejdspladserne. Helt konkret kunne hun tænke sig en ordning, hvor virksomhederne henvendte sig, når de manglede arbejdskraft, både i småjobs og faste job, og så kunne jobcentret matche stillingerne med de ledige.

- I stedet for alt den mistillid, hvor den enkelte arbejdsløse hele tiden skal bevise sin villighed til at arbejde, ville det da være meget bedre, hvis arbejdsgiverne henvendte sig til jobcentrene med en liste over de job, de manglede folk til. Så kunne vi tilbyde de ledige et reelt job, siger Mai-Britt Iversen (S).

Hvorfor skal jobcentret stå for kontrol og ikke jobformidling?

Og det forslag er en anden Aalborg-politiker, nemlig Anne Honoré Østergaard fra Venstre, med på.

- Vi arbejder på at få et større samarbejde op at køre mellem jobcenter og virksomheder, og det regner vi også på at bruge i forhold til de nye regler om 225-timersreger, siger hun.

At formidle helt reelle job til arbejdsløse burde jo være formålet med jobcentre, mener hun.

- Et eller andet sted er det skidt, at jobcentret i stedet for er kommet til at stå for kontrol og myndighedskrav og formålsløse samtaler med de ledige. Hvis vi kunne komme med helt reelle jobtilbud til de ledige, ville det også give mere mening for de ledige, siger Anne Honoré Østergaard (V), som både er med kommunens beskæftigelsesudvalg og socialudvalg.

Hun er enig i, at virksomheder for sjældent bruger jobcentrene, når de mangler arbejdskraft - men hun tror ikke, det handler om ond vilje.

- Min opfattelse er, at virksomhederne gerne vil være socialt ansvarlige og hjælpe arbejdsløse i job, men de tænker bare ikke over det i deres hverdag. Så det vil klart hjælpe med et mere systematisk samarbejde.

Hos Dansk Erhverv henviser underdirektør Stine Pilegaard Jespersen til beskæftigelsesreformen fra 2014. Den betyder, at det i stedet er jobcentrene, der skal være mere opsøgende i forhold til at kortlægge det fremadrettede behov for arbejdskraft hos de lokale virksomheder.

- Jeg håber, at jobcentrene tager den opgave på sig. Hele pointen er, at hvis man vil have ledige ud i beskæftigelse, så skal man kende det marked, man skal afsætte de ledige på. Og hvis ikke man kender virksomhedernes behov for arbejdskraft, så er det en vanskelig opgave, siger Stine Pilegaard Jespersen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.