Det svenske stemmesystem har chokeret Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, der vil tage det op på næste møde i Europarådet.
Jensen har været udsendt som valgobservatør flere steder, herunder i Rusland og andre steder i Østeuropa, men valgsystemet i Sverige har chokeret ham:
- På alle de mange valgobservationer, jeg har været på, har jeg ikke set noget, der kommer bare i nærheden af, hvor udemokratisk det svenske valg faktisk er, siger han.
De svenske vælgere får ikke udleveret en stemmeseddel med samtlige partier på, som det er tilfældet i Danmark.
I Sverige har hvert parti i stedet sin egen stemmeseddel, som vælgerne skal tage med sig fra valglokalet ind i stemmeboksen.
De andre tilstedeværende i rummet kan således se, hvem vælgeren stemmer på.
- Det er så langt væk fra noget, der bare minder om europæisk standard inden for en valghandling, vi ville tillade - selv i østeuropæiske lande, siger Jensen.
Søndag har han været i Malmø for at besøge en række valgsteder og med egne øjne se, hvordan det forløb.
Her oplevede han, at "partisoldater" stod helt oppe foran valglokalerne, hvor de forsøgte at give vælgerne stemmesedler til deres respektive partier.
Var det forløbet på samme måde på en af de valgobservationer, Jensen har været på, ville han have udtalt den skarpeste kritik, fortæller han.
Han håber, at Europarådet, hvor han er formand for den danske delegation, kan sende et signal til Sverige.
- Jeg vil tage det op i Europarådet, så vi forhåbentlig kan stå sammen om at sende det skarpest mulige signal til Sverige om, at de skal indføre regler, ligesom vi har i Danmark og så godt som alle andre lande i verden, siger han.
En regeringsrapport foreslog i 2015, at valghemmeligheden skulle styrkes, så der er afskærmning ved det sted, hvor vælgerne tager deres stemmesedler.
Det har fået den svenske regering til at fremsætte et sådant lovforslag, men det er ikke nok, mener Michael Aastrup Jensen.
- Det ville ikke erstatte de partisoldater, der står og presser på med en stemmeseddel foran døren, siger han.
Hvis regeringens lovforslag godkendes i efteråret, kan en ændring af valgloven træde i kraft 1. januar 2019.
Det kan således være gældende ved det næste valg til Europa-Parlamentet, der skal afholdes i foråret 2019.
/ritzau/