Om syv år vil der mangle 150.000 håndværkere i Danmark.

Dårlig vejledning af unge i folkeskolen bærer en del af ansvaret, fordi alt for mange unge per automatik stempler ind på gymnasiet uden at modtage nogen form for vejledning eller information om alternativerne.

Sådan lyder kritikken fra både erhvervsskoler og elever forud for den omfattende reform, som skal hæve kvalitet og omdømme for erhvervsskolerne.

Kommunernes nuværende vejleding er hverken er tilstrækkelig eller optimal, siger formand for Erhvervskolelederne, Peter Amstrup:

"Vi ser, at unge ikke foretager kvalificerede valg, men bare løber derhen, hvor de fleste løber hen. I mit hoved er der ingen tvivl om, at kommunerne har svigtet sin opgave."

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender problemet og varsler ændringer forud for efterårets reform.

"Regeringen er netop i færd med at se på vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole og ungdomsuddannelser, og vi vil fremlægge et forslag til ændringer på vejledningsområdet,” skriver hun i en mail til Avisen.dk.

Vejledere vejleder ikke

Kun 19 procent af de unge, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse i år, har valgt en erhvervsuddannelse som første prioritet. I 2001 lå andelen på omkring en tredjedel.

Den udvikling er katastrofal i en tid, hvor Danmark tørster efter faglærte håndværkere samtidig med, at gymnasierne spytter stribevis af studenter ud, som aldrig bruger huen til noget.

Ifølge erhvervskolerne handler det om, at kun skolelever, som erklærer sig åbent i tvivl om deres uddannelsesvalg, modtager vejledning.

"For at sige det ligeud: Vejlederne skal i gang med at vejlede eleverne, og ikke kun de elever, der er i tvivl," siger formand for Danske Erhvervskoler, Ib Haarh.

Fra politisk side blev det for et par år siden bestemt, at Ungdommens Uddannelsesvejledning, som er ejet af kommunerne og har til opgave at vejlede unge, skal bruge ressourcerne på at vejlede unge, der direkte er i tvivl.

Det mener erhvervsskolerne er et stort problem, fordi alt for mange elever automatisk vælger gymnasiet uden at modtage nogen form for vejledning eller information om alternativerne.

Ib Haarh understreger, at det ikke handler om ikke at respektere de unges valg, men at sikre, at valget sker på et oplyst grundlag.

"Mange aner ikke, hvad en erhvervsuddannelse går ud på og tænker, at gymnasiet er det sikre valg. Den tankegang skal vi til livs," siger Ib Haarh, som mener, at studievejledningen i langt højere grad bør udfordre de unge, der tror, at de er sikre i deres valg.

Er det mor, der taler?

Også erhvervsskolernes elever stiller sig kritiske over for beslutningen om ikke at vejlede alle.

”Man skal gøre op med den hands-off-politik. Når Jens siger til vejlederen, at han skal på gymnasiet, så sætter vejlederen et lille flueben ud for Jens, og så snakker de ikke mere sammen. Det er dybt problematisk, for man ved ikke, om det er Jens, der taler, eller hans mor,” siger formand for Erhvervskoleeleverne, Morten Ryom.

Ungdommens Uddannelsesvejledning anerkender, at for få unge bliver vejledt individuelt.

”Jeg er helt enig med erhvervskolerne i, at mange unge mangler at tale individuelt med en vejleder, men det er ikke fordi vejlederne ikke vil tale med dem. Det er simpelthen fordi vi gør, som der står i loven," siger formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning, John Vilhelmsen.

Han efterlyser ressourcer nok til at kunne vejlede og udfordre alle elever i deres valg af uddannelse.

"Vores forslag er, at politikerne laver om på den lovgivning," siger han.