Fra sommer næste år kan man ikke længere forvente, at staten betaler, hvis man vil uddanne sig videre på samme eller lavere niveau.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik før sommerferien en aftale om at skaffe lidt over 300 millioner kroner til ændringer i dagpengesystemet ved at sløjfe statsbetalt dobbeltuddannelse.
Torsdag er de tre partier blevet enige om, i hvilke særlige tilfælde staten stadig vil betale for uddannelse nummer to.
Partierne har opstillet tre undtagelser. Den første gælder personer, der af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge deres uddannelse. Den anden undtagelse gælder personer, der har en forældet uddannelse.
Den sidste undtagelse, hvor staten altså fortsat vil betale, er på de konkrete uddannelser, hvor der er et særligt arbejdsmarkedsbehov.
- Jeg er rigtig glad for, at vi begrænser omfanget af dobbeltuddannelser og i stedet bruger pengene på et mere trygt dagpengesystem og mere kvalitet i uddannelserne, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V).
Begrænsningen af dobbeltuddannelse giver fra 2020 et årligt provenu på 427 millioner kroner. 308 af dem finansierer partiernes aftale om et nyt dagpengesystem fra sidste år.
De sidste lidt over 100 millioner kroner skal styrke kvaliteten på de videregående uddannelser.
Venstrefløjen og en række organisationer har kritiseret begrænsningen af dobbeltuddannelse for at skabe ulighed og blindgyder i uddannelsessystemet.
Ulla Tørnæs understreger, at det danske uddannelsessystem stadig bygger på lighed.
- Det er rimeligt, at man kan få en uddannelse betalt af skattekroner, og at man kan uddanne sig til højeste niveau.
- Vi har fri og lige adgang til uddannelser i Danmark, og vi er blandt de lande, som investerer allermest i hvert enkelt studerende, siger hun.
I 2014 var der flere end 2200 personer, der begyndte en ny ordinær videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau end den uddannelse, de allerede havde taget.
/ritzau/