Militante islamister i det nordlige Pakistan har dræbt tre sikkerhedsofficerer, der efterforskede et Taliban-angreb i juni ved foden af et bjerg i Himalaya. 10 mennesker blev dræbt, oplyser myndighederne tirsdag.
Bevæbnede gerningsmænd lå i baghold, da en kolonne af køretøjer transporterede politi- og militærpersonel i Chilas-området i Gilgit-Baltistan-regionen kort efter midnat (lokal tid).
En lokal politiofficer, Muhammed Hilal Khan, som stod i spidsen for bekæmpelsen af militante i regionen efter drabene i juni, var blandt de døde.
- Det ser ud til, at han var hovedmålet, siger den lokale politichef Ali Sher, som var leder af en eftersøgningsoperation efter det natlige angreb.
I en udtalelse fra militærets kommunikationsenhed hedder det, at to militærofficerer også blev dræbt.
Ti udenlandske bjergbestigere, heriblandt kinesere og ukrainere blev dræbt i forbindelse med angrebet i juni ved base camp under Nanga Parbat, verdens niende højeste tinde. En gruppe med forbindelse til pakistansk Taliban har påtaget sig skylden for angrebet.
Muhammed Hilal Khan og militærofficerer assisterede holdet, der efterforskede Nanga Parbat-episoden.
- Militante lå i baghold for kolonnen og forsvandt, siger den lokale politimand Hazrat Sulaiman.
En talsmand for pakistansk Taliban, Shahidullah Shahid, kontaktede en lokal tv-kanal og påtog sig skylden for angrebet.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.