Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
SOPHIE LØHDE er rettelig bekymret over sygefraværet i den offentlige sektor. Men hvad er hendes svar på udfordringen? Måltal! Jeg ved næsten ikke om jeg skal grine eller græde.
For 15-20 år siden begyndte vi at løse alting med måltal. Det har ført til en eksplosion i registreringer, monitoreringer, grafer, der kan fremvises og alvorlige miner, når grafen går op og tilfredshed, når den går ned. I al den tid, jeg har beskæftiget mig med politik, har det været endog meget svært at diskutere årsagerne til sygefraværet. Hvorfor er der nogle steder, hvor den er tårnhøj, og andre steder den er minimal?
Måltal kan i nogle tilfælde være gode, men de kan simpelthen så let som ingenting blive meningsløse eller en byrde. Fx når man begynder at registrere anderledes for at ende med andre måltal. Eller som med aktivitetskravet i sundhedsvæsnet, hvor det til sidst blev mere vigtigt at have en høj aktivitet (dvs mange undersøgelser og behandlinger) frem for at patienten fik de rigtige og blev rask.
MED DEN stigende kritik af New Public Management troede jeg egentlig, at man helt ind i ministerierne havde opfanget følgende: Folk på gulvet har svært ved at se, at problemerne med et stigende arbejds- og forventningspres, for få hænder og for få ressourcer bliver taget alvorligt! At måltal på sygefravær er et udtryk for en gammeldags ledelsesstil, som er passé, for vi ved alle, at det er som med grisen, der ikke bliver tungere af at blive vejet: Sygefraværet bliver ikke nedbragt af at måle det.
Hvad værre er: Overalt måles sygefraværet. Det er tal der allerede er derude. De fleste steder har man allerede måltal. Det er på tide, at vi råber så højt at de OGSÅ opfanger det helt ind på Slotsholmen: Vi har brug for nye måder at lede på, så vi kan løse problemer med stigende arbejdspres og faldende kvalitet.
Et højt sygefravær knytter sig til mange forskellige faktorer på forskellige arbejdspladser. Det kan være dårlige ledelse et sted, dårlig kultur et andet, det kan være manglende prioritering, for mange opgaver, for uklare opgaver. Det kan være, at der er mange samlet et sted, som primært løser omsorgsopgaven derhjemme (læs: altid tager barnets sygedage) osv.
HVAD MED, at ministereren gik i dialog med Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og de faglige organisationer for at finde nye veje til at bringe sygefraværet? Hvad med at ministeren trådte ind i det nye årtusinde og sagde farvel til ligegyldige måltal og goddag til nye måder at styre den offentlige sektor på, så vi kan finde en vej ud af en sektor i knæ?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.