Man kan ikke drive en virksomhed på god karma og kildevand. Den erkendelse kommer flere ildsjæle, som har startet socialøkonomiske virksomheder i øjeblikket frem til.
Margrethe Wivel er forstander på Settlementet, som står for en række socialøkonomiske butikker i Saxogade på Vesterbro i København.
Hun siger, at sociale iværksættere har nedprioriteret bundlinjen og skal væk fra at leve fra hånden til munden ved at søge midler via private fonde.
- Man har nok tidligere været for optimistisk. Vi er opflasket med tanken om at skabe menneskelig værdi og overskud, og så har vi undervurderet udfordringen i det forretningsmæssige koncept, siger hun.
I øjeblikket er Settlementet i gang med en større omlægning til det, virksomheden selv kalder socialøkonomi 2.0, hvor fokus først og fremmest vil være på en bæredygtig forretning. Det vil også gøre det muligt at planlægge projekter længere ud i fremtiden.
En socialøkonomisk virksomhed opererer på fuldstændig samme markedsvilkår som alle andre virksomheder.
Dermed finansieres socialøkonomiske virksomheder primært via salg af produkter og ydelser.
Socialøkonomiske virksomheder kan derudover søge tilskud gennem en række puljer og fonde som Egmont Fonden Mary Fonden eller Tips og Lottomidlerne, men modtager ikke automatisk statslig eller kommunal støtte.
Virksomhederne kan også finansieres gennem priser eller crowdfunding.
Forskellen fra en normal virksomhed ligger i, at socialøkonomiske virksomheder ser udsatte grupper som ressourcer og i altovervejende grad ansætter sådanne grupper.
Et evt. overskud skal gå til godgørende formål inden for det sociale område, som virksomheden fokuserer på eller skal investeres i virksomheden.
Eksempler på kendte socialøkonomiske virksomheder kan være "Bybi", hvor flygtninge og hjemløse passer bistader på de Københavnske bytage. Et andet eksempel er "Glad Fonden", der står bag TV Glad og tilbyder en lang række ydelser udført af udviklingshæmmede.
Der er i øjeblikket 200 registrerede socialøkonomiske virksomheder i Danmark
Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder, Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst
- Vi har hele tiden været gode til den sociale bundlinje og give muligheder til personer, som andre måske har glemt. Men når vi har en forretning, er vi nødt til også at kigge på bundlinjen. Som NGO skal vi til at tænke som købmænd, hvor vi ikke kun tænker på vores brugere, men også på vores kunder, siger Margrethe Wivel.
Ikke alt socialt arbejde er guld værd
En socialøkonomisk virksomhed konkurrerer med normale virksomheder på lige vilkår, men har overvejende udsatte grupper som hjemløse, flygtninge eller stofmisbrugere som medarbejdere.
Det kan være en svær ligning at få til at gå op. Det siger Lars Jannick Johansen, direktør i Den Sociale Kapitalfond, der rådgiver og investerer i socialøkonomiske virksomheder.
- Det er langt fra alle typer socialt arbejde, der hverken kan eller skal komme en forretning ud af. Til tider taler vi med folk, der vil starte en socialøkonomisk virksomhed, hvor vores råd er, at de virkelig skal tænke over, om det er en god idé, siger han og uddyber:
- Der, hvor filmen knækker, er hvis du arbejder med en meget udsat målgruppe, der har et særligt store behov, og du har for stor fokus på det frem for, hvad det er for en forretning, du arbejder med. Det holder naturligvis ikke.
Lars Jannick Johansen understreger, at det store fokus socialøkonomiske virksomheder stadig er relativt nyt. Derfor er det naturligt med en udvikling, og et øget økonomisk fokus er blot næste skridt.
- Det er ikke alt socialt arbejde, man kan sætte på forretningsformel. Så man skal finde et mix, der fungerer, for der er virkelig hård kamp om midlerne, siger han.
Efterlyser vejledning
Dan Boyter er Formand for Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, der understøtter virksomheder, som tager socialt ansvar. Han ser også et mere kommercielt fokus som nøglen til flere socialøkonomiske virksomheder.
- Vi ser gerne, at det er et område i vækst. Derfor har vi afleveret en række forslag til Erhvervsministeriet, hvor et af fokusområderne var, hvordan man laver en bedre vejledning for, hvordan socialøkonomiske virksomheder udvikler forretningsdelen, siger han.
Han påpeger, at de sociale iværksættere ofte er ildsjæle med hjertet på det rette sted. Det er folk, som i højere grad fokuserer på at hjælpe en gruppe udsatte mennesker end på, om der er røde eller sorte tal på regnskabet.
Men økonomisk fokus er nødvendigt. For hvis økonomien ikke løber rundt, kan man slet ikke hjælpe nogen. Den erkendelse er Margrethe Wivel også kommet frem til.
Samtidig håber Margrethe Wivel, at hvis hun kan vise, at en social virksomhed kan være økonomisk bæredygtig, vil endnu flere normale virksomheder tage et socialt ansvar.
Fortæl den gode historie
Ifølge Dan Boyter betyder et øget fokus på bundlinjen dog ikke, at man skal smide det sociale arbejde ud med badevandet og tælle kroner og ører herfra til dommedag.
- Noget af det vigtigste er, at socialøkonomiske virksomheder bliver bedre til at fortælle deres historie og brande dem selv over for andre virksomheder, der kan blive klar over, hvilke typer og ressourcer, som er til stede, siger han.
Som eksempel nævner han ISS, der står for kantinedriften i DR-byen. De har indgået en aftale med Glad Fonden, hvor udviklingshæmmede nu servicerer alle lige fra praktikanter til Kåre Quist i en af mediekoncernens caféer.
Omvendt kan kommunerne også i højere grad få øjnene op for de socialøkonomiske virksomheder og række dem en hjælpende hånd.
- Det er jo også en rigtig god forretning for kommunerne, hvis de støtter op om det. Hvis en person står uden job på grund af psykiske eller sociale udfordringer, så kan jeg da kun se en stor fordel i, at kommunerne støtter op om det, siger Dan Boyter.
En socialøkonomisk virksomhed opererer på fuldstændig samme markedsvilkår som alle andre virksomheder.
Dermed finansieres socialøkonomiske virksomheder primært via salg af produkter og ydelser.
Socialøkonomiske virksomheder kan derudover søge tilskud gennem en række puljer og fonde som Egmont Fonden Mary Fonden eller Tips og Lottomidlerne, men modtager ikke automatisk statslig eller kommunal støtte.
Virksomhederne kan også finansieres gennem priser eller crowdfunding.
Forskellen fra en normal virksomhed ligger i, at socialøkonomiske virksomheder ser udsatte grupper som ressourcer og i altovervejende grad ansætter sådanne grupper.
Et evt. overskud skal gå til godgørende formål inden for det sociale område, som virksomheden fokuserer på eller skal investeres i virksomheden.
Eksempler på kendte socialøkonomiske virksomheder kan være "Bybi", hvor flygtninge og hjemløse passer bistader på de Københavnske bytage. Et andet eksempel er "Glad Fonden", der står bag TV Glad og tilbyder en lang række ydelser udført af udviklingshæmmede.
Der er i øjeblikket 200 registrerede socialøkonomiske virksomheder i Danmark
Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder, Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst