Danskerne skal bidrage mere til deres egen pension.
Det er hovedmålet i regeringens pensionsudspil, som bliver præsenteret tirsdag.
Her lægger regeringen op til at bruge 2,5 milliarder kroner på skattefradrag, så folk sparer mere op til pension. Det skal ganske enkelt være mere attraktivt at sætte pengene ind på pensionsordningen frem for at bruge dem.
Samtidig lægger regeringen op til at give danskerne et livslangt tillæg til folkepensionen. Hvis altså man udskyder sin pension og dermed bliver længere på arbejdsmarkedet.
Få din efterløn udbetalt
Regeringen foreslår også, at de danskere, som har indbetalt til efterløn, skal have mulighed for at få udbetalt bidragene skattefrit.
Dermed undgår man helt beskatning af pengene. I forvejen har man nemlig fået skattefradrag på indbetalingstidspunktet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.