Som følge af voldsomme lokale demonstrationer i byen Tacna, der har såret 20 mennesker, har Peru erklæret området i undtagelsestilstand.
Udover de sårede er 35 andre blevet anholdt.
Undtagelsestilstanden betyder ifølge premierminister Yehude Simon, at man indsætter soldater og politi i byen, der ligger tæt på Perus grænse til Chile.
Demonstranterne i Tacna forbereder en strejke i protest mod en afstemning i landets kongres om at lempe en lov om omfordeling af skatteindtægter fra et stort mineselskab.
-Newspaq