OK18

OK18: Her er de tre scenarier i Forligsinstitutionen

Forligsmand kan gennemtvinge forhandlinger, give op eller nå frem til et forlig, som parterne nikker ja til.
Michael Ziegler, kommunernes topforhandler, ankommer til Forligsinstitutionen tirsdag.
Michael Ziegler, kommunernes topforhandler, ankommer til Forligsinstitutionen tirsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Tirsdag eftermiddag fortsætter overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte i Forligsinstitutionen.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Parterne på det kommunale område skal fortsætte ved deres drøftelser, efter at de gik hver til sit natten til tirsdag uden resultat. Parterne i stat og regioner er tirsdag ikke indkaldt til nye møder.

Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med lockout. De kan træde i kraft fra henholdsvis 22. og 28. april.

Se tre mulige scenarier for det kommende forløb her:

* Hvis forhandlingerne står helt i stampe, kan forligsmand Mette Christensen når som helst vælge at give op. Herefter kan de varslede konflikter bryde ud på femtedagen efter.

* Hvis der fortsat er gang i forhandlingerne, men brug for mere tid, kan forligsmanden vælge at udskyde de varslede konflikter i to uger, hvorefter de kan bryde ud på femtedagen. Det har forligsmanden allerede gjort en gang, men hun kan vælge at gøre det i alt to gange.

* Der kan også komme så meget skred i forhandlingerne, at arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og regioner nikker ja til et mæglingsforslag. Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.

Læs Avisen.dk’s dækning af OK18

Kilder: Forligsinstitutionen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.