Den 1. april afgår krydstogtsskibet The Scarlet Lady fra Miami – og det er kun for voksne, og det er ingen aprilsnar.
Det er den excentriske milliardær, Richard Branson, som styrer sit imperium ind i nye vande, når han præsenterer verden for sit nyeste koncept: Krydstogstrejser kun for voksne. Ingen skrigende unger, tvære teenagere (medmindre de er fyldt 18 år) og ikke nogen skattejagter og legeland. Togtet er udelukkende for eventyrlystne voksne med hang til fester, kulørte drinks og smag for alt andet end dødssyge buffeter.
Og priserne er rimelige. Man kan komme af sted på en tre-døgns forpremiere-sejlads for lige omkring 6.000 kroner inklusive mad og drinks. Skal du tatoveres i "Squid Ink Tattoo" koster det dog ekstra.
Der er også Gym and Tonic Bar, hvor man udover at komme i form og svede lidt også kan skylle strabadserne ned med drinks, masser af pools indendørs som udendørs og yoga-grotter, kunstgallerier, 20 forskellige restauranter inklusive en drag queen-brunchbar (!), pladespiller-lounges , Rock Star-suiter designet af Tom Dixon og i det hele taget alt det, som man ikke finder på de gængse "pøbel-krydstogter".
Top DJ's fra hele verden er med altid til at sætte gang i festerne og musik-sværvægteren Mark Ronson (manden bag et utal af kunstnere såsom Amy Winehouse, Lady Gaga, Adele, Lily Allen, Miley Cyrus, Bruno Mars o.m.f.) er hyret ind som musik-konsulent.
Det er planen, at der skal bygges to mere Virgin Cruises – og med samme koncept.
– Hvis du går om bord og ikke gider feste, så bliv væk, udtaler den evige festabe Richard Branson.