Kvinder går forgæves på krisecentre
Over tusind voldsramte kvinder går hvert år med risiko for liv og levned forgæves på landets krisecentre, da der ikke er pladser nok til at tage imod dem alle.

Hun har i flere år fået tæv af sin mand, og det har hun fundet sig i. Men da han i et af sine raserianfald tager kvælertag på hende, erkender hun, at hun bliver nødt til at forlade ham. Hun opsøger et krisecenter for at få hjælp. Her bliver hun imidlertid afvist, da der ikke er nogle ledige pladser. Konsekvensen er, at hun risikerer at blive udsat for endnu heftigere vold fra den nu forsmåede og vrede mand, som hun netop har forladt.

Sådan har de barske realiteter været for langt over tusind kvinder i flere år tilbage. I 2005 blev der således afvist 1.620 kvinder alene på grund af pladsmangel. I 2004 var antallet 1.558. I 2003 var antallet 2.006. Der er endnu ikke opgjort tal fra 2006.

»Det er kun tvungen nødvendighed, der får kvinder til at tage på krisecenter. Derfor er det både risikabelt og tragisk at måtte afvise så mange kvinder,« siger leder Lisa Holmfjord ved Dansk Kvindesamfunds Krisecenter på Frederiksberg.

Ifølge hende betyder det, at de i mangel på bedre bliver indlogeret på et hotel.

»Men der er hverken rådgivning eller ordentlig sikkerhed på et hotel, og det sidste er der særligt brug for lige efter et brud,« siger Lisa Holmfjord.

Ifølge tidligere livvagt for voldsramte kvinder Henrik Bramsborg skyldes det, at de efterladte mænd ofte bliver vrede og afmagtsfulde.

»Og da disse mænd bruger vold til at få magt over deres situation, er risikoen for, at de griber til vold stor,« siger Henrik Bramsborg.

Lisa Holmfjord mener, at der, som en konsekvens af det store antal afviste kvinder, bør oprettes flere krisecentre eller flere pladser på de eksisterende.

»Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, som netop er åbnet, er et eksempel på det første, men ét nyt krisecenter med otte pladser til kvinder og 10 til børn, er jo langtfra nok i forhold til de langt over tusind afviste kvinder,« siger hun.

Alternativt skal det gøres mere sikkert for voldsramte kvinder at blive i deres hjem, efter at politiet har fjernet deres voldelige samlever, mener hun. Ifølge Lisa Holmfjord kunne det ske ved, at kvinden, på baggrund af en vurdering af hendes sikkerhed, blev tilbudt et større eller mindre omfang af rådgivning, støtte og beskyttelse i hendes hjem.

Anne Mau, formand for Landsorganisationen af Krisecentre for Kvinder (LOKK) mener desuden, at voldelige mænd bør få tilbud om behandling, sådan at han lærer tackle sine følelser uden at gribe til vold.

Fakta:

Der er cirka 41.000 voldsramte kvinder i Danmark.

93 procent af kvinderne på krisecentrene har været udsat for vold.

13 procent af kvinderne på krisecentrene har været udsat for kvælningsforsøg eller mordforsøg.