Klar melding fra danskerne om offentligt ansattes betalte frokostpause

Der er lagt op til slagsmål om de offentligt ansattes betalte frokostpause mellem forhandlerne. Spørger man danskerne, er der ingen tvivl. Den skal bevares.
Flemming Vinther fra CFU glæder sig over opbakning fra danskerne til, at de offentligt ansatte fortsat skal have betalt deres frokostpause.
Flemming Vinther fra CFU glæder sig over opbakning fra danskerne til, at de offentligt ansatte fortsat skal have betalt deres frokostpause. Foto: Jesper Voldgaard.

Bølgerne går allerede højt mellem parterne forud for de kommende overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor.

De offentligt ansattes løn har været til stor debat. Men også de 30 minutters betalte spisepause har været et varmt emne.

Spørger man danskerne, er beskeden klar. De offentligt ansatte skal beholde deres betalte frokost.

Det viser en rundspørge, lavet af Wilke for Avisen.dk, hvor 1.021 danskere har svaret. 65 procent mener, at offentligt ansatte fremover skal have ret til betalt pause. 27 procent er imod.

Mikkel Mailand er forskningsleder ved forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet og forsker i offentlige overenskomster.

Han er ikke overrasket over støtten til den betalte frokostpause. Han siger, den kan være vigtig, hvis tingene spidser til i forhandlingerne.

- Den bredere befolknings holdning kan være vigtig i forhold til at få opbakning til de krav, man stiller. Men den kan særligt betyde noget, hvis tingene går i hårdknude, og parterne skal ud i en større konflikt, siger Mikkel Mailand. 

Danskernes mening giver genlyd

Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), repræsenterer de 180.000 ansatte i staten. Han mener, danskernes holdning spiller en rolle i debatten om den betalte spisepause.

- For os betyder det noget, hvad danskerne signalerer. Men i sidste ende baserer vi vores krav, på det vi får fra vores tillidsrepræsentanter og vores lokalafdelinger, siger han. 

Hvis arbejdsgiverne inddrager den betalte frokostpause, skal de ansatte arbejde 2,5 time ekstra hver uge. Og det er her, det reelle problem opstår, mener Flemming Vinther. Især hvis arbejdsgiverne ikke vil matche med en lønstigning, peger han på.

Men har den offentlige mening en betydning i forhandlingslokalet?

- Man skal huske på, at vores arbejdsgiver i sidste ende også er politiker. Udover at hun (innovationsminister Sophie Løhde, red.) er øverste chef for staten. Hvis der er noget, politikere har respekt for, så er det trods alt den offentlige opinion, siger Flemming Vinther.  

Frokost eller ej?

Mener du, at de offentligt ansatte også i fremtiden skal have ret til betalt frokostpause?

Dét svarer danskerne.

Ja, det skal fortsætte: 65,1 procent

Nej, det skal stoppes: 27,1 procent

Ved ikke: 7,8 procent

Kilde: Wilke i samarbejde med Avisen.dk, december 2017.

 

UDVID

Frokost = personalegode

I dag gælder det, at de ansattes pause er betalt. Men reglerne er skruet sammen sådan, at de ansatte skal 'stå til rådighed' for deres arbejdsgiver.

Statens arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, har tidligere været ude og sige, at de ikke vil opsige den betalte frokostpause generelt. De vil i stedet overlade beslutningen til de enkelte styrelser og arbejdsgivere. 

- Det er Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at hovedparten af de statsansatte er omfattet af lokale kutymer om betalt spisepause, skrev vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Linda Nordstrøm Nissen i en mail til Politiken.

Debatten om den omstridte pause startede i november. Moderniseringsstyrelsen havde nemlig i et brev lagt op til, at pausen er et personalegode, der kan opsiges.  

Det fik organisationerne, der forhandler overenskomst for lønmodtagerne, op af stolen. "Kritisabelt", kaldte de det. Og nu blev der lagt an til en "krigserklæring", forlød det også.

Forhandlingerne indledes i januar 2018.  

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.