Københavns Byret straffer en forretningsmand, som har flere end 600 konkurser bag sig, med betinget fængsel i otte måneder.
Bryan Göddert var tiltalt for en stribe systematiske overtrædelser af bogføringsloven i forbindelse med sit virke som konkurskonge.
Bryan Göddert har nemlig gjort det til en levevej at overtage nødlidende selskaber med henblik på at lade Skat erklære selskaberne konkurs.
I forbindelse med den nu afsluttede straffesag har anklagemyndigheden ifølge Randers Amtsavis forsøgt at påvise, at der er der tale om en mand, der ikke "bare" har forbrudt sig mod loven i et par tilfælde, men at han systematisk overtræder loven som en del af sin forretningsmodel.
Ud over fængselsstraffen frakendes Góddert retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i to år.
/ritzau/