Den brystvendte benlås er nødvendig at benytte, når voldelige fanger skal pacificeres. Ikke mindst for at beskytte fængselsbetjentene i deres arbejde.
Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, som en arbejdsgruppe under kriminalforsorgen netop har færdiggjort.
Men i foreningen Krim, der behandler klager over det danske fængselsvæsen, har man en bedre idé til, hvordan man beskytter fængselsbetjentene.
- Den bedste måde, man formentlig kunne beskytte fængselsbetjentene på, var at få nogle af dem fyret og erstattet med faggrupper, der rent faktisk har forstand på at behandle det her tunge klientel, siger formand Claus Bonné til Newspaq.
- For det er ikke magtanvendelse, der er brug for. Det er kommunikation, der er brug for, siger han.
Foreningen Krimi mener, at der i stedet for betjente bør flere pædagoger og psykologer ansættes, som kan være med til at hjælpe fangerne videre i deres liv.
Formanden for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye, kalder det "noget vrøvl".
- Selvfølgelig kunne vi bruge flere psykologer. Men at tro på, at brugen af magt ville falde, fordi man ændre sammensætningen af personalet, er direkte sagt, noget vrøvl, siger han til Newspaq og uddyber:
- Vi har væsentligt færre magtanvendelser end i lande, hvor der er færre betjente og fangerne ellers er spærret inde hele tiden, så det er der ikke belæg for.
Om brugen af benlås er Kim Østerbye også uenig med Claus Bonné.
- Der er bred enighed om, at der er ikke p.t. noget alternativ til benlåsen. Hvis der var, så tog vi imod den med kyshånd, for vi tager ikke på arbejde for at anbringe os i en situation, hvor en anden mand risikerer at dø af det, siger han.
I 2011 blev den brystvendte benlås brugt 86 gange.