I de seneste tre år er antallet børn, der mistrives eksploderet. I 2006 fik Ankestyrelsen 67 indberetninger om børn, der havde brug for hjælp, mens styrelsen alene i det første halvår af 2009 har fået 175 henvendelser.

Og der er ikke tale om småting, siger ankechef Henrik Horster, der sidder mange af sagerne til dagligt.

"Det er ikke pylre-sager, men reelt store problemer med mistrivsel," siger han ifølge DR.

Henrik Horster mener, at den øgede fokus på emnet er opstået efter Tønder-sagen og Mou-sagen, hvor børn blev misbrugt.

Det er dog ikke et udtryk for, at flere børn har det dårligt, mener Peter Albæk, der er formand for Børns Vilkår.

"De her tal er ikke et udtryk for at der kommet flere sager. Der er bare kommet mere synlighed, om de sager der er, og der er kommet mere synlighed om, at man kan gå direkte til Ankestyrelsen," siger Peter Albæk til Newspaq.

Pia Jessen er formand for Børnehaveklasseforeningen, og hun er enig i, at de senere års store medieopmærksomhed har gjort en forskel. Men hun mener også, at det øgede antal underretninger også er en konsekvens af, at flere fagfolk ikke vil risikere at få noget i klemme ved at skride for sent ind.

Og læreren er ifølge hende ofte den første til at lægge mærke til signaler fra barnet.

"Barnet kommer selv ofte med små hint om, at der er noget galt. De har brug for en voksen at betro sig til, og der er læreren ofte den nærmeste at tale med, hvis der er noget galt i familien," forklarer Pia Jessen.

Kun få underretninger fører til dramatiske indgreb som tvangsfjernelser. I de fleste tilfælde får familien hjælp til at komme videre.

Kun få underretninger fører til dramatiske indgreb som tvangsfjernelser. I de fleste tilfælde får familien hjælp til at komme videre.