Den russiske præsident, Vladimir Putin, satte mandag sin underskrift på et dekret, der betyder, at Rusland officielt har suspenderet sin deltagelse i den historiske INF-våbenaftale fra 1987. INF står for Intermediate Range Nuclear Forces Treaty.
Beslutningen kommer ikke som nogen stor overraskelse, da russerne allerede i februar meddelte, at de ville suspendere aftalen.
Det skete som følge af en lignende melding fra USA.
Herunder kan du blive klogere på INF-traktaten:
* Den blev indgået 8. december 1987 efter lange forhandlinger.
* Traktaten var et resultat af forhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen, der på det tidspunkt var ledet af henholdsvis Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov.
* Aftalen forbyder enhver opstilling af mellemdistancemissiler.
* Det var den første aftale, der fjernede en hel våbenklasse fra supermagternes arsenaler.
* USA's raketter var opstillet forskellige steder i Vesteuropa, blandt andet i Vesttyskland, Italien og Storbritannien.
* De russiske mellemdistancemissiler var opstillet i Østeuropa i det daværende Sovjetunionen. Derved frygtede man, at en eventuel konfrontation ville gå ud over Europa.
* Både atomare og konventionelle ballistiske missiler samt krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer blev tilintetgjort.
* USA destruerede omkring 850 missiler af typerne Pershing 1b, Pershing 2 og BGM-109 Tomahawk.
* Sovjetunionen ødelagde omkring 1850 missiler af typerne SS-4, SS-5, SS-12, SS-23, SS-20 og SSC-X-4.
* Da aftalen blev underskrevet, var det et fåtal af lande, som var i besiddelse af disse mellemdistancemissiler.
* Traktaten har lagt en dæmper på den kolde krig.
* I dag har ti lande sådanne missilarsenaler. Det gælder blandt andre Kina, Iran, Saudi-Arabien og Israel. Men ingen af dem er underlagt INF-traktaten.
* Siden 2014 har USA offentligt sat spørgsmålstegn ved den russiske efterlevelse af traktaten.
* Nato har også udtrykt bekymringer over Ruslands handlinger.
* I februar meddelte både USA og Rusland, at de ville suspendere deres deltagelse i traktaten.
Kilder: Udenrigsministeriet, Washington Post og New York Times.
/ritzau/