Danskerne bruger boligjobfradraget langt mindre end ventet.
Det viser tal fra Skatteministeriet.
Da ordningen sidste år blev forlænget i vækstplanen, ventede Skatteministeriet, at fradraget ville koste statskassen knap 2,6 milliarder kroner. Men i 2013 blev ordningen brugt så lidt, at statskassen kun mistede 1,8 milliarder kroner.
Regeringen vil ikke lade ordningen fortsætte i 2015. For det koster statskassen 2,15 milliarder kroner, oplyser skatteminister Morten Østergaard (R).
- Regeringen prioriterer skatter, der virker. Og boligjobordningen er et eksempel på et fradrag, hvor vi må erkende, at beskæftigelseseffekten trods alt er begrænset - man får simpelthen relativt få job for pengene, siger Morten Østergaard i en pressemeddelelse.
Venstre og De Konservative kræver boligjobordningen med i vækstplanen, som de i øjeblikket forhandler med finansminister Bjarne Corydon (S).
Ordningen skaber ifølge Dansk Byggeri 5000 job, påpegede Venstres finansordfører, Peter Christensen, torsdag til Ritzau.
Det afviser Morten Østergaard. Regeringen har før vurderet, at boligjobordningen strukturelt ville øge beskæftigelsen med cirka 1000 personer. Men færre end 1000 håndværkere har fået arbejde, fordi ordningen er anvendt mindre end ventet.
Desuden konkluderer Rockwool Fonden, at ordningen ikke har begrænset sort arbejde særlig meget.
- Det, der har været den primære hensigt med boligjobordningen, har været at holde hånden under et kriseramt arbejdsmarked - ikke at bekæmpe det sorte arbejde.
- Og som Rockwool Fondens nye undersøgelse viser, så er det både dyrt og ineffektivt at bekæmpe sort arbejde med et boligjobfradrag, siger Morten Østergaard.
/ritzau/