Eleverne er forargede og forældrene er bekymrede, efter at to journalistpraktikanter har taget årets prøve i dansk skriftlig fremstilling og fået dem bedømt af tyve københavnske dansklærere med erfaring i at rette danske stile. Det skriver DR København.
Dansklærerne vidste ikke på forhånd, hvem, der havde skrevet stilene, og deres karaktergivning spændte over næsten hele karakterskalaen.
Den ene af stilene fik bedømmelser fra 12-02 og den anden fra 12-4. Desuden var lærerne meget uenige om, hvilken en af stilene, der skulle have den højeste karakter. I øjeblikket venter omkring 60.000 folkeskole-elever på bedømmelsen af deres stil.
Og den store spredning forarger formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen.
- Det gør mig sur, fordi at det sker så mange andre steder, end ved det her enkelte forsøg. Og det er frustrerende, for karakterer betyder rigtig meget for eleverne, siger hun til DR København.
Derfor kræver Agnete Vienberg Hansen handling af de politikere, der i disse dage sidder og forhandler fremtidens folkeskole på plads.
- De burde sørge for at sætte nogle klare retningslinjer for, hvordan man får de forskellige karakterer og så burde de ændre prøverne, så de er mere tidssvarende den skole vi har i dag, siger Agnete Vienberg Hansen.
I forældreorganisationen Skole og Forældre er formand Mette With Hagensen bekymret over de store karakterforskelle. Hun mener, at man bør se på kriterierne for lærernes karaktergivning, så der ikke er så stor forskel.
- Det handler om, at der bliver sat nogle retningslinjer op for, hvad det er vi bedømmer ud fra og hvad der giver point, siger Mette With Hagensen til DR København.
Der findes dog allerede et vejledende skema, som lærerne krydser af, når de retter stilene. Og det er godt nok, som det er, siger formand for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge.
- Det er i meget sjældne tilfælde, at der er så stor spredning. I langt de flest bedømmelser, er der ingen eller en grads forskel, siger Jens Raahauge til DR København.
Han tager afstand fra Skole og Forældres forslag om at ændre kriterierne for lærernes karaktergivning. For at tilføre systemet flere regler, er en farlig vej at gå, mener han.
- Hvis skolen ensidigt bliver præget af kriterier, der er meget entydige, så får man simpelthen mennesker ud af det her system, som ikke er i stand til at tænke selv, siger Jens Raahauge.
I modsætning til journalistpraktikanterne bliver folkeskoleelevernes stile bedømt af både en lærer og en censor.