Vor læser Anja Hansen skal have ny computer. Hun vil gerne have en kraftig maskine, men eftersom både bærbære og stationære efterhånden opfylder alle hendes krav, vender hun sig mod miljøet.
»Hvor meget CO2 kan man spare ved at vælge en energirigtig computer,« spørger Anja Hansen.
Nyhedsavisens CO2-ugle sætter sig straks til tastaturet og skriver til sin allierede, miljøingeniør Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Han begynder med at se på forskellen i CO2-udledningen, når man bruger sin computer. Her er den gennemsnitlige bærbære langt foran den stationære computer – laptoppen udleder cirka 29 kilo CO2 om året via strømforbruget, mens dens lidt tungere konkurrent er skyld i cirka tre gange så meget CO2.
Produktionen er dyrere
»Men det er ikke det eneste, der afgør en klimatvist,« siger Jacob Sørensen og forklarer:
»Der bliver også udledt klimagasser under produktionen og distributionen af computerne. En computer består af mange forskellige materialer. Mest plast, glas, jern, aluminium og kobber, men også for eksempel nikkel, guld, bly, tin, zink og kviksølv,« siger han og hiver de præcise tal frem:
Produktionen af en stationær computer og skærm udleder således omkring 240 kilo CO2, mens det kun koster 90 kilo CO2 at give liv til en bærbar.
Lige så meget som fly
Alt i alt er den bærbære således næsten tre gange så billig i CO2 som den stationære, også selvom man tager den lidt kortere levetid med i regnestykket.
Nyhedsavisens CO2-ugle anbefaler Anja Hansen at kigge på en bærbar med miljømærket Svanen.
Så meget CO2 udleder computerne
En gennemsnitlig bærbar: 50 kilo CO2 om året
En gennemsnitlig stationær: 140 kilo CO2 om året
Udslippet er inklusiv produktionen af computeren.