Fem kliniske forsøg, som tester lægemidlet hydroxyklorokins effekt mod Covid-19, vil blive standset indtil videre.
Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
Standsningen sker på baggrund af et studie med 96.000 coronaviruspatienter som indikerer, at midlet ikke har en gavnlig effekt på coronapatienter.
Forsøget tyder desuden på, at hydroxyklorokin kan have en negativ effekt på patienter.
Den negative effekt kan være i form af overdødelighed og alvorlige hjerteproblemer ved de Covid-19-patienter, som bliver behandlet med midlet.
Når midlets sikkerhed er blevet undersøgt grundigt, vil Lægemiddelstyrelsen tage stilling til, om de fem forsøg eventuelt skal genoptages.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.