Dansk iværksætter knust af modehus

En dansk iværksætter har brændt nallerne på at forvandle aflagte designvare til nye sko. (Foto: Scanpix)

En dansk skodesigner skal betale 75.000 kroner til Louis Vuitton.

Det endte langt fra som Roberto de Majo, skaberen af skomærket Rich-Ycled, havde håbet på, da han i 2018 stævnede det franske modehus Louis Vuitton. Målet var at få anerkendt sin ret til at genanvende aflagte designs til at skabe nye, unikke sko.

Skomærket Rich-Ycled tilbyder kunderne at få lavet unikke sko. De skal blot komme med et stykke aflagt tøj, som så danner grundlag for et par nye håndsyede gummisko.

Bruger alle mærker

På Rich-Ycled's Instagram-profil kan man se forskellige eksempler på gamle designvare, der har fået nyt liv.

Sagen vendt på hovedet

I stedet for at blive et spørgsmål om iværksætterens ret til at forvandle kundernes designer vare til nye sko, endte sagen med at blive vendt på hovedet. Louis Vuitton svarede igen med et erstatningskrav og fik dermed vendt sagen til en krænkelsessag, da det genanvendte materiale viste sig at være varemærkeforfalsket.

Mandag afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen. Her blev Rich-Ycled pålagt at betale 75.000 kroner til den franske modegigant.

Knaldet af kopivare 

Ved stævningen i november 2018 anså Roberto de Majo det ikke som et problem at anvende Louis Vuittons materialer, da der tydeligt var tale om genanvendelse. Men da de omtvistede sko efter en nærmere undersøgelse viste sig at være varemærkeforfalskede produkter, ændrede sagen karakter.

– Kopivarer kan have en betydelig ødelækkende effekt på en virksomheds image. Det er derfor helt afgørende at have styr på sine varemærkerettigheder. Sagen er et godt eksempel på en virksomhed, der har styr på sine rettigheder. Der bliver på intet tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved Louis Vuittons rettigheder i sagen, da de har en solid række registreringer i ryggen, siger Hannah Holm Olsen, varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Papirerne i orden

Louis Vuitton er indehaver af en lang række varemærker registeret inden for beklædning og sko, og gyldigheden af Louis Vuittons varemærke og designrettigheder er derfor ubestridt. På verdensplan udgør modehusets immaterielle rettigheder ca. 10.000 rettigheder, hvoraf flere er velkendte.

– Hvis man som virksomhed ikke har et registreringsgrundlag skal det i en retssag jo først afklares, om den krænkede overhovedet har immaterielle rettigheder, som kan krænkes og i givet fald, hvornår de er opstået. Registreringsgrundlaget i denne sag, gør det jo noget lettere at håndhæve sine rettigheder. Dommen er et godt eksempel på, hvor brugbart det er at have sine rettigheder i orden i en sag om kopiering, siger Hannah Holm Olsen.