I hver femte kommune følger prisen ikke med, når børn fra august skal være færre timer i SFO’en.
Selvom folkeskolereformen gør skoledagen væsentligt længere, så børn fremover skal tilbringe færre timer i fritidstilbud, har 22 kommuner ikke tænkt sig, at forældre skal betale mindre.
Hos Forældrenes Landsorganisation er næstformand Dorthe Boe Danbjørg højst utilfreds med kommunernes udmelding.
”Det burde være ren matematik. Når børnene får færre timer i SFO’en, så skal forældre også betale mindre,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Hun er bange for, at prisen vil få de forældre, der ikke kan få tilskud, vil melde deres børn helt ud af SFO’en.
”Fritidstilbuddene er en smeltedigel, hvor alle børn mødes på tværs af sociale skel. Det vil have en social slagside, hvis forældre med middelindkomst tager deres børn helt ud, fordi det bliver for dyrt,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
KL vil ikke blande sig
Analyseinstituttet Bureau 2000 har spurgt samtlige kommuner, om de forventer at revidere SFO-taksterne til august, når skolereformen træder i kraft, og skoledagen bliver længere. Det svarer hele 22 kommuner – eller godt hver femte – nej til. Prisen er i snit 1620 kroner om måneden for en SFO-plads. Knap halvdelen af landets kommuner har ikke taget stilling til spørgsmålet.
Direktør Niels Glavind fra Bureau 2000, der står bag undersøgelsen, mener ellers, at forældre med rette kan forvente en rabat.
”Det siger sig selv, at hvis skoledagen bliver længere, så skal børnene være kortere tid i SFO’en, og så vil der naturligt være en forventning om, at man som forældre ikke skal betale helt så meget,” siger Niels Glavind.
Men Kommunernes Landsforening vil ikke opfordre kommunerne til at sætte SFO-taksterne ned. Det er meldingen fra kontorchef i KL’s Økonomiske Sekretariat Morten Mandøe.
”Vi vil ikke opfordre kommunerne til at sætte SFO-taksterne ned. Det står den enkelte kommune frit for, hvad SFO-taksterne skal være, og det er ikke noget, KL blander sig i,” siger han.
Intet loft over betaling
Han mener også, at der findes en god forklaring på, hvorfor nogle kommuner ikke vil justere priserne.
”Der er omkring 20 kommuner, som allerede i dag underviser det antal timer, som folkeskolereformen indebærer. For de kommuner vil der ikke være nogen forandring i, hvor mange timer børnene går i SFO. Man må forvente, at en hel del af de 22 kommuner, der ikke vil ændre i forældrebetalingen, hører med til dem,” siger Morten Mandøe.
Men hos FOLA mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at kommunerne vil bruge de fortsat høje SFO-priser til at finansiere den kommende folkeskolereform. Hun henviser til, at der ikke er et øvre loft for, hvad kommuner må tage i SFO-pris.
”Kommunerne ser, at de kan trække nogle penge fra SFO-området over i skolereformen. Dermed ligger finansieringen af skolereformen på forældrenes skuldre,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Det afviser Morten Mandøe fra KL.
”I finansieringen af folkeskolereformen er det ikke en forudsætning, at der skal ske en forøgelse af forældrebetalingen for kommunerne samlet set. Men enkelte kommuner kan naturligvis have vurderet, at det var nødvendigt at fastholde forældrebetalingen,” siger Morten Mandøe.