Ja tak til klimabidrag på kød - men husk kompensation til borgere med lav indkomst

Torsten Gejl er 52 år og bor på Djursland sammen med sin kæreste og deres to børn. Han er direktør for en virksomhed, han selv har skabt. Virksomheden har fire ansatte og giver mennesker papir på det, de lærer udenfor skolen. Torsten Gejl har været med til at grundlægge og bygge Alternativet som politisk parti og som folkelig bevægelse. I dag er han partiets arbejdsmarkeds-, beskæftigelses-, social og indenrigsordfører. Torsten Gejl vil blogge mod de reformer og økonomiske strømninger i samfundet, der skaber ulighed og fratager mange borgere mulighed for at leve værdige og anstændige liv. Han skriver for de visioner og håb, der har tillid til at mennesker gerne vil bidrage til fællesskabet og dermed sigter på, at alle kan få del i fællesskabet.

ALTERNATIVET FORESLÅR et klimabidrag på 17 kr. per kilo kød. Det er desværre nødvendigt for at nedsætte vores CO2-udslip, men der vil helt sikkert være bekymrede stemmer i debatten, der fremhæver, at et klimabidrag på rødt kød vil ramme socialt skævt. De stemmer skal man lytte til. Der skal nemlig være en social dimension i den grønne politik, så det ikke er mennesker med den laveste indkomst, der kommer til at betale en uforholdsmæssig stor del af gildet.

Den gode nyhed er, at vi stadigvæk kan nå at redde klimaet. Vi kan stadigvæk nå at omlægge vores produktion og forbrug på en måde, der betyder, at vores børn og børnebørn vil kunne genkende den verden, det klima og den natur, som vi, der lever nu, var så heldige at blive født ind i.

Men det kræver, at vi ændrer vores produktion og vores forbrug radikalt. Det er verdens førende klimaforskere enige om. Ellers smelter isen ved polerne, verdens havstrømme ændrer sig, vores vejr ændrer sig, klimaet på kontinenterne ændrer sig, og det vil for eksempel føre til hundreder af millioner klimaflygtninge, der flygter fra ørkner, hvor der tidligere var marker.

MEN HVEM SKAL SÅ BETALE? Hvem skal det gå ud over? Her bliver vi nødt til at se på nogle af de aktører, der udleder mest af den CO2, som skaber den globale opvarmning. Det allerværste er produktionen af rødt kød. Vi er derfor nødt til at reducere vores forbrug. Danmark er, sammen med Bangladesh, det land i verden, der har mest landbrug. Omkring 60 % af Danmark er dækket af landbrug. Omkring 80 % af det, vi dyrker i vores landbrug, går til dyrefoder. Du læste rigtigt, ikke til menneskefoder men til dyrefoder sådan at vi kan få kød på bordet.

Det fører til et helt vanvittigt CO2-udslip, så vi er nødt til at spise mindre rødt kød, og derfor foreslår Alternativet nu, at vi lægger et klimabidrag på rødt kød på 17 kr. per kilo. Det vil betyde, at rødt kød bliver dyrere. Og det vil – forhåbentligt - betyde, at vi køber mindre af det. og det vil betyde, at producenter af rødt kød på sigt er nødt til at omlægge til produktion af fødevarer, der ikke er så ødelæggende for klimaet.

Problemet er, at denne type klimabidrag isoleret set rammer socialt skævt. Det er i højere grad familien på kontanthjælp under kontanthjælpsloftet, der i forvejen sparer på budgettet for at have råd til medicin, som bliver ramt på hakkebøfferne.

DERFOR VIL VI, i Alternativet, sikre, at vores grønne politik har en social kompensation til folk med lave indkomster.

Her vil jeg dog lige indskyde, at jeg oplever, at mennesker med lave indkomster er lige så bekymrede for klima og miljø som alle andre. Og det står helt klart, at vi alle er nødt til at spise mindre rødt kød, hvis vi vil undgå de temperaturstigninger, der vil få katastrofale konsekvenser.

Men for at undgå, at det er dem, med de lave indkomster, der skal betale en uforholdsmæssigt stor del af gildet, vil vi i Alternativet bruge noget af overskuddet på klimabidraget til at støtte danskere med de laveste indkomster.

Det er ikke let at forudsige hvor mange penge, der vil komme ind, når vi indfører klimabidrag på oksekød, men da vi er et af de lande i verden, hvor vi spiser mest kød, så skal det tælles i milliarder. Hvis vi eksempelvis bruger bare en milliard fra klimabidraget på rødt kød på vores sociale bundlinje, så er det stort set nok til at rulle kontanthjælpsloftet tilbage. Derfor har vi i lovforslaget om klimabidrag på rødt kød indskrevet direkte i teksten, at en del af overskuddet skal bruges til at lave social kompensation. Altså til at sikre, at bestemte befolkningsgrupper ikke bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af forslaget.

Når vi, i Alternativet, tænker den sociale vinkel ind i vores grønne politik, så er det fordi, vi ikke ene og alene er et grønt parti. Vi har også en social bundlinje. Vi kæmper for klima, natur og miljø, men hvad hjælper det, at vi redder kloden, hvis alt for få danskere har mulighed for at nyde en sund planet, fordi der er en omfattende fattigdom og et socialt armod, der gør det svært at finde håb for sine børns fremtid?

VI SKAL DERFOR være meget mere ambitiøse på det grønne område og turde foreslå ting, som virkede helt umulige for få år tilbage. Men vi skal ALTID huske den sociale vinkel, så vi ikke gør tilværelsen umulig for alle de mennesker, der i forvejen er ramt af de store velfærdsbesparelser og fattigdomsreformer, som regeringen har valgt at indføre.

I Alternativet har vi fremlagt et grønt regeringsprogram, der booster den grønne omstilling med 80 milliarder kroner. I den plan har vi også finansieret en tilbagerulning af kontanthjælpsloftet, en skattelettelse til de laveste lønninger og en fordobling af den grønne check. For som social- og beskæftigelsesordfører i vores grønne parti vil jeg til hver en tid kunne sige, at tingene skal hænge sammen. Klimaudfordringerne og den stigende økonomiske ulighed er en del af samme problem, og de skal også være del af den samme løsning.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.