Visse syge vil fremover give arbejdsgiverne mere hovedpine end hidtil.
Den reform af sygedagpengesystemet, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik forhandlet hjem inden jul, indebærer nemlig, at det bliver op til 7.000 kroner dyrere om måneden for en arbejdsgiver at fastholde en medarbejder, der har været syg i over fem måneder.
Reformen får nu fagforeninger og arbejdsgivere til at forudse fyringer.
"Umiddelbart vil det mindske virksomheders økonomiske tilskyndelse til at fastholde sygemeldte," siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.
Fagforbundet 3F frygter, at syge vil blive byttet ud med raske.
"Hvis virksomheden får en større udgift ved at fastholde den syge, så frygter vi, at det ender med en fyreseddel, fordi der er mange andre, der gerne vil have det job," siger Ellen Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F.
7.000 mindre om måneden
I dag får mange medarbejdere - funktionærer og folk på funktionærlignende vilkår - fuld løn under sygdom, og det er tilskuddet til netop lønnen, der fremover vil falde markant.
Faldet vil ramme arbejdsgivere til syge, der skal i et såkaldt jobafklaringsforløb efter fem måneders sygdom. Beskæftigelsesministeriet har tidligere skønnet, at 14.700 syge skal jobafklares.
De syge skal på en kontanthjælpslignende ydelse, mens deres arbejdsgivere skal på et kontanthjælpslignende tilskud. Forskellen på det nuværende og fremtidige tilskud bliver i værste fald 7.000 kroner om måneden.
"Det er tankevækkende, at systemet bliver indrettet, så virksomheder, der forsøger at fastholde sygemeldte, straffes økonomisk," siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.
Hun understreger, at der endnu ikke er udarbejdet en vejledning til reformen, og at det derfor er sparsomt med detaljer om det lavere tilskud.
Ufaglærte i farezonen
Omkring halvdelen af 3F's 323.000 medlemmer er ufaglærte. Det er især dem, der er i farezonen, lyder det.
"Ufaglærte vil være mere udsatte for fyringer," siger Ellen Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F.
LO, der er hovedorganisation for 3F og en række andre fagforeninger, er enig.
"Hvis du er en skattet medarbejder med høje kompetencer, så tror jeg ikke, at det vil gøre en forskel for din arbejdsgiver, at der er nogle tusinde kroners forskel. Men hvis du har lavere kompetencer - hvis du for eksempel er ufaglært - så er du i større fare for at ryge ud," siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.
"Ikke meningen med reformen"
Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der ikke er med i reformen af sygedagpengesystemet.
"Det her element forstærker vores kritik af, at reformen vil ramme de langtidssyge hårdt," siger beskæftigelsesordfører Christian Juhl.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren, men en af ministerens partikammerater lover at følge udviklingen i antallet af fyringer tæt.
"Det vil være en begrænset gruppe, men det er klart, at det er noget, som vi tager alvorligt. Hvis det viser sig, at frygten er begrundet, så er det noget, vi vil kigge på, når reformen skal evalueres. Det er jo ikke meningen med reformen, at den skal føre til flere afskedigelser," siger socialdemokrat Jens Joel, der er medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og som var med under forhandlingerne.
I dag kan en arbejdsgiver få et tilskud, hvis en medarbejder med ret til løn under sygdom er syg. Tilskuddet til lønnen svarer til sygedagpengetaksten. Den maksimale takst er 17.658 kroner om måneden.
Fremover vil tilskuddet falde til en kontanthjælslignende takst efter fem måneders sygdom, hvis den syge ikke kan få forlænget sine sygdagpenge. Størrelsen på taksten og dermed tilskuddet bliver:
Ikke-forsørgere: 10.689 kroner om måneden
Forsørgere: 14.203 kroner om måneden
For arbejdsgiveren bliver den maksimale forskel i tilskuddet:
Ikke-forsørgere: 6.969 kroner om måneden
Forsørgere: 3.455 kroner om måneden
Kilde: Beskæftigelsesministeriet