Duftallergi. Fibromyalgi. Kronisk træthedssyndrom.
Usynlige sygdomme, der alle er WHO-anerkendte diagnoser. Men selv om sygdommene er på den internationale liste over fysiske lidelser, oplever patienterne mistro og mangel på anerkendelse hos fagpersoner i beskæftigelses- og aktiveringssystemet.
Sådan lyder det fra patientforeninger og fagpersoner.
Stramninger på beskæftigelsesområdet har betydet, at det er blevet endnu vanskeligere at få anerkendt disse sygdomme som reelle lidelser, der kan bringe patienterne på eksempelvis sygedagpenge eller i et fleksjob-forløb.
Møder en mur
“Generelt er usynlige lidelser blevet sværere at komme igennem med, efter reglerne er blevet strammet. Der kan også være stor forskel på, hvordan man ser på de usynlige sygdomme i forskellige kommuner,” siger Mette Heap, der er privat rådgiver i ‘Din Socialjurist.’
Hun bliver kontaktet af patienter, der har mødt en mur i det sociale system, og sidder primært med sager fra Jylland.
Også hos Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere oplever man, at det er blevet en endnu sejere kamp at få anerkendt de nye sygdomme.
“Det er blevet langt sværere at blive visiteret til fleksjob eller førtidspension, især med en lidelse som for eksempel fibromyalgi. Førtidspension kommer man slet ikke i nærheden af, med mindre man har andre lidelser, “ siger næstformand Merete Hornecker, der også arbejder som socialrådgiver i Fibromyalgiforeningen.
Oplever misbrug af forskning
Hos Forskningscenter for Funktionelle Lidelser, hvor forskerne blandt andet arbejder med firbromyalgi og kronisk træthedssyndrom, har man set sig nødsaget til at lave et afsnit på forskningscentrets hjemmeside rettet mod kommunernes sagsbehandlere.
Her slår forskere fast, at der er tale om alvorligt syge mennesker, og at centrets forskningsresultater ikke må bruges til at fratage de syge retten til forsørgelse.
Desuden fortæller forskningscentret til Avisen.dk, at forskerne har været nødt til at tage ud og tale med store bogstaver i flere kommuner, hvor de har oplevet at deres forskning blev misbrugt mod de syge.
Klør sig i hovedet
En af de patientforeninger, der oplever, at deres patienter får frataget retten til forsørgelse, er ME-foreningen, der en patientforening for mennesker med kronisk træthedssyndrom, som mellem 15 og 18.000 danskere lider af.
“Mange læger og sagsbehandlere kender ikke til sygdommen. De sidder og klør’ sig i hovedet og siger:'Nej, det er ikke noget, vi bruger her.' Og hvis de så kan kalde patienten ‘uafklaret’, så kan man holde dem på kontanthjælp i årevis. De gør rigtig mange krumspring for ikke at skulle sende folk i fleksjob eller på sygedagpenge“ siger Cathrine Engsig, formand for ME-foreningen.
Ikke en perfekt lov
Preben Andersen (DF), viceborgmester fra Skive er næstformand i KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. Han siger, at sagsbehandlerne har et svært job og at man "ikke kan lave den perfekte arbejdsmarkedslov."
Han anbefaler, at alle, der får afgørelser, de opfatter som forkerte, klager til Ankestyrelsen.
Preben Andersen har selv slidgigt i nakken, og kan godt sætte sig ind i bekymringen blandt de syge med usynlige lidelser. Han beklager, at lovgivningen er blevet så stram, men siger også:
”Det er jo blevet så svært, fordi der er nogle, der har snydt os. Hvis alle kun søgte det, de havde behov for, så var vi ikke endt her,” siger han.