SOMMETIDER NÅR politikerleden og kvalmen over det samfund, som vores regering er ved at skabe - eller afvikle, om man vil - uanede højder. I dag er én af dem. Jeg har det simpelthen fysisk dårligt, efter at have været på sociale medier og udsat for nyheder.
Jeg havde været på Facebook i meget kort tid, da jeg allerede var fuldstændigt væltet omkuld af væmmelse over vores system.
Blot to opslag skulle der til i min timeline:
Det første opslag var et livefeed-stream med Christian Danvill, som var fulgt af avisen.dk og DR.dk.
Christian har fået svar på sin klage i dag, en klage som har været flere år undervejs, og for rullende live-feed fik Christian ikke medhold i sin klage til domstolene over den gensidige forsørgerpligt som værende grundlovsstridig.
Denne afgørelse får potentielt altså ikke kun konsekvenser for kontanthjælpsmodtagere, men betyder sådan set, at ejendomsretten for almindelige arbejdere de facto er ophævet, hvis du kærester rundt med en kontanthjælpsmodtager - hvoraf vi lige husker, at 75 procent er syge mennesker, der er fejlplaceret på kontanthjælp. Voksne børn risikerer at få forsørgerpligt over sine forældre. Nu er "ægteskab" altså ikke længere en juridisk handling, men derimod et skøn - foretaget af jobcentret: og tro mig, alle os hernede på bunden ved allerede, hvad det betyder for retssikkerheden. Den findes simpelthen ikke.
Kærester du derfor rundt med en kontanthjælpsmodtager, risikerer du altså at blive "tvangsgift" og få forsørgerpligt over vedkommende. Kontanthjælpsmodtagere er blevet dette samfunds kasteløse.
Og ja, den skarpe læser vil naturligvis påpege at loven, pga massiv kritik, er afskaffet. Men lur mig, om ikke denne afgørelse baner vejen for en genindførelse.
DEN NÆSTE ting, jeg hæftede mig ved i mit feed, var, at ifølge en fremtrædende LA-politiker er uligheden i Danmark ikke værd at beskæftige sig med. Den er simpelthen ikke eksisterende.
Dermed afviser han, ved hjælp af meget få ord, mig, mit liv - og tusindvis af andre reformramtes livsbetingelser med et fingerknips. Det er den nye politiske, og i særdeleshed borgerlige, metode: man bekæmper de fattige, ikke årsagerne til fattigdom.
Man har afskaffet fattigdomsgrænsen (så er der ingen fattige), og straffer de hjemløse (det er jo deres egen skyld) og fængsler afviste asylansøgere (så er de af vejen, selvom de ikke har gjort noget kriminelt).
Derudover køres der skyld- og skam-kampagner, som er så ondskabsfulde og ublu - og sommetider endda personfikserede (f.eks ved, at politikere hænger helt almindelige borgere, som er politiske modstandere, ud på sociale medier), at jeg næsten ikke kan rumme, at det er lovligt for medlemmer af Folketinget at opføre sig på sådan en måde. På den anden side så har forkvinden for Folketinget en racismedom bag sig, så alt er tilsyneladende gangbart i dag.
DET ER smart ikke at anerkende fattigdom, for hvis den ikke eksisterer i ens bevidsthed, behøver man ikke forholde sig til den. Faktafornægtelsen og skamløsheden er ekstrem i denne tid.
Kirkens Korshær har i forbindelse med julen - for første gang siden 1938 - samlet ind til fattige danskere. Danskere som, primært på grund af fattigdomsreformerne, simpelthen ikke har til dagen og vejen.
De store hjælpeorganisationer fik over 40.000 ansøgninger om julehjælp, dertil skal lægges de mindre organisationer, de private initiativer og de lokale sogne.
Der bliver udvekslet mad og nødhjælp i hjælpegrupper på Facebook - Næstehjælperne har på få måneder fået over 14.000 medlemmer. Børn mangler vintertøj, alderssvarende almindeligt tøj og må melde afbud til fødselsdage, fordi de ikke har råd til en gave.
Mødre springer dagligt måltider over for at have mad nok til børnene.
Kvinder melder sig til Sugardating - prostitution - for at få råd til at betale regningerne, så de kan blive boende i en lejlighed som nu (fordi boligsikringen er skåret væk som følge af loftet) er for dyr - og der findes ikke billigere boliger at flytte i.
Kvinder, mødre, som skærer livsvigtig medicin fra for at få råd til madpakkerne til deres børn. Seneste eksempel fra min gruppe er en kvinde, som har skåret livsvigtig blodtryksmedicin og sukkersygemedicin fra, som ikke havde spist i flere dage, og som følge deraf nu er så dårlig, at hun næsten ikke kan bevæge sig ned til sin postkasse.
At en fremtrædende politiker så ublu og arrogant, endnu engang, stiller sig i fornægtelse af veldokumenterede konsekvenser af deres egen politik, falder mig for brystet. At jeg - og de tusindvis af andre, som efterhånden lever under så kritisable forhold, at det ikke er en velfærdsstat værdig, slet ikke anerkendes i dette samfund gør mig bange.
Det burde også gøre dig bange. For tro ikke, at politikerne vil se til din side, hvis du skulle blive alvorligt og/eller kronisk syg (normalt har man som lønmodtager blot 22 uger på sygedagpenge, inden du havner på kontanthjælp), ledig eller udsat for andre ting der gør, at du er uarbejdsdygtig.
Danmark kan, uanset hvad LA og resten af regeringen forsøger at spinne og newsspeake sig til og fra, bryste sig af en førsteplads i Norden - i fattigdom. Ekstrem fattigdom. Det er ikke noget at være stolt af. Og kan i høj grad tilskrives både forrige regerings sygedagpengereformer - og siddende regerings fattigdomsreformer.
Et land - og dets ledelse - skal dømmes på, hvordan de svageste behandles. Og her dumper Danmark. Både politikerne - og i høj grad den almindelige dansker, som har købt den del & hersk-strategi, som politikerne gennem de sidste 15 år har fået indført. Dem og Os. De hvide mod de brune. De rigtige mod de forkerte. De rige mod de fattige.
I dette land er det i løbet af de sidste år blevet sådan, at man kun bliver betragtet som et menneske, der fortjener værdighed, hvis man er en del af arbejdsstyrken. Vidnesbyrdet for dette kan læses i samtlige kommentarspor, når emnet omhandler kontanthjælpsmodtagere. Ansvaret (og i høj grad SKYLDEN) for ledighed og sygdom bliver placeret hos den enkelte, i stedet for at rette opmærksomheden på det åbenlyse: Sygdom er aldrig nogens skyld, det er livsvilkår, - og ledighed er et samfundsmæssigt problem, når der ikke skabes nye jobs. P.t. er der 10 ledige på opslåede job. Der kommer ikke flere jobs på markedet af at politikerne (og befolkningen) straffer og udskammer de ledige.
Det er ikke et såkaldt rigt land værdigt.
Og virkelighedsfornægtelse er ikke den rette vej!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.