De får rippet op i deres egne traumer, bliver set på som sprog-maskiner og har ikke engang et lille rum for sig selv.
Arbejdsforholdene for tolkene i sundhedsvæsnet i Syddanmark er stærkt kritisable. Det viser en ny rapport fra Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.
Rapporten slår fast, at der ”som minimum bør stilles krav til, at de tolke, som er samarbejdspartnere med sundhedsvæsenet, har ordentlige og anstændige arbejdsforhold.”
Alt tolkearbejde i regionen er udliciteret, og tolkene arbejder freelance for et privat firma. Men rapporten kritiserer, at tolkenes arbejdsforhold er i strid med Region Syddanmarks personalepolitik.
Tolkene bliver tilkaldt hos praktiserende læger og på hospitaler, når patienter med anden etnisk herkomst taler dårligt dansk.
Læs også: Kvinde fik sat spiral op mod sin vilje
Professor og overlæge Morten Sodemann har været med til at lave rapporten og fortæller, at både læger og andet sundhedspersonale ikke ser tolkene som professionelle samarbejdspartnere.
”Ingen ønsker et ekstra hjul ved en konsultation, så tolkene bliver betragtet som sprog-robotter, der bare skal komme ind og løse en opgave,” siger Morten Sodemann.
Seksuelle tilnærmelser på jobbet
I rapporten fortæller tolkene om, at der bliver talt ned til dem. Flere tolke har oplevet ubehagelige situationer, hvor de har følt sig i klemme mellem læge og patient. Enkelte tolke føler sig desuden udsat for seksuelle tilnærmelse og har følt sig krænket og forurettet.
Det sker også, at personale taler dansk til patienten uden om tolken, og enkelte af tolkene har oplevet at blive smidt ud af konsultationen, da lægen mente, at patienten talte godt nok dansk og ikke behøvede en tolk, selvom patienten protesterede.
”Tolkene har det svært, fordi de står meget alene. De arbejder freelance. De bliver sendt ud af et bureau og står meget alene med deres oplevelser,” siger Morten Sodemann.
Opgaverne kan også være en stor psykisk belastning for tolkene. Mange tolke får associationer til deres egen fortid og deres egne oplevelser fra krig i forbindelse med tolkningen.
Men der er ingen tilbud om psykologisk rådgivning og støtte i de svære tilfælde. Når opgaven er slut, må tolken videre i programmet.
Der er ikke to minutter til tolken
Selv når samtalerne handler om at give budskaber om alvorlig sygdom, bliver tolkene ikke orienteret inden samtalen.
Det har altid undret Afrim Mehmeti, tolk og talsmand for Tolkeforeningen.
Han arbejder mest indenfor kommuner, private institutioner, retsvæsnet og for Rigspolitiet. Her er både betalingen og forholdene bedre.
”Når jeg tolker for en sagsbehandler, i retten eller for Rigspolitiet, får jeg alle oplysninger om sagen på forhånd. Men lægerne bruger ikke de to minutter til at briefe tolken inden. Tolkningen bliver ellers 50 procent bedre, når man på forhånd er stillet ind på, hvad samtalen handler om, ” siger Afrim Mehmeti.
Nærgående spørgsmål
Han kender også udmærket til et af de store problemer, som tolkene i rapporten påpeger: De har ikke deres eget rum, men bliver sat i venteværelset sammen med patienterne, de skal tolke for.
”Så sidder man der sammen i ti minutter eller tre kvarter. Nogle patienter forstår ikke tolkens rolle, og føler, at når de selv fortæller om deres mest personlige forhold, skal tolken gøre det samme. Hvis tolken ikke vil svare på spørgsmålene om deres privatliv, kan der opstå en dårlig stemning, der går ud over selve tolkningen bagefter. Især kvindelige tolke kan have det svært med, at der bliver spurgt meget ind til deres privatliv,” siger Afrim Mehmeti.
Både Tolkeforeningen og tolkene i undersøgelsen står helt bag konklusionen om, at tolkene har brug for bedre uddannelse.
Både fordi en del simpelthen er for dårlige og forstår for lidt af, hvad lægen taler om, og for at støtte dem psykisk i arbejdet.
Videotolke skal hjælpe
Morten Sodemann mener, at teknologien kan hjælpe på tolkene og patienterne til bedre vilkår. Odense Universitetshospital har det seneste halvandet år kørt et pilotprojekt med 'videotolke', og det ser nu ud til at blive landdækkende.
Regionen har ansat en gruppe akademisk uddannede tolke til fast at videotolke, hvor der er brug for det. Udstyret til at bruge videotolkning er en engangsudgift på 15.000 for lægen eller hospitalet, og så er tolkene sikret ordentlige arbejdsvilkår og uddannelse i lægefaglige emner.
"Jeg håber den teknologiske udvikling kan overhale problemerne tolkeproblemerne indenom," siger Morten Sodemann.
I Region Syddanmark kender chefkonsulent i praksisafdelingen Mikael Harrild ikke til omfattende problemer med tolkenes arbejdsmiljø.
Regionen har to gange sendt en folder ud til læger og speciallæger om, hvordan man samarbejder med en tolk, men har ellers ikke gjort noget.
"Tolkene er jo privat ansat, og det er som sådan deres arbejdsgiver, der skal sørge for deres arbejdsmiljø er i orden. Men vi tager det selvfølgelig serøst, hvis der er problemer med sundhedspersonalets samarbejde med tolkene. Vi betaler rigtig mange penge for tolkeopgaverne, og patienterne skal have mest muligt ud af det," siger Mikael Harild.