Selvom tusindvis af elever i landets folkeskoler lige nu må gå hjemme i stedet for at få undervisning, vil ingen blive forsinket i deres uddannelse.
Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på sit ugentlige pressemøde, efter at 55.000 folkeskolelærere tirsdag blev ramt af lockout-varslet af Kommunernes Landsforening (KL)
- Konflikten berører familier over hele landet. Nogle børn kan godt få undervisning, mens andre ikke kan komme i skole. Det sætter mange familier i en svær situation. Mange må bruge fridage eller få børnene passet hos familien, siger Helle Thorning-Schmidt.
Selvom hverdagen lige nu kan være svær at få til at hænge sammen for de berørte familier, så vil de ældre elever ikke blive forsinket i deres uddannelse, forsikre statsministeren:
- En del af danske model er, at forhandlingerne kulminerer i foråret. Det er også der, hvor eleverne går til eksamen.
- Jeg vil gerne understrege, at lockouten ikke betyder, at nogen elever eller kursister bliver forsinket. Alle vil få afgangsbevis, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun vil dog ikke love et regeringsindgreb, der lige nu ligner den mest oplagte og hurtige løsning, da parterne står meget langt fra hinanden.
- Jeg synes, det er forkert at tale om et lovindgreb. Jeg synes, vi skal lade konflikten være. Det er sådan den danske model skal køre, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.