Voksende stressproblemer blandt vidensarbejdere får nu Akademikernes Centralorganisation (AC) til at gå nye veje for at fremme trivslen blandt medlemmerne.

Tre ud af fire akademikerne oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress, og op mod halvdelen føler sig stressede i hverdagen, har en nylig undersøgelse vist. Det har været en alarmklokke, der får akademikernes hovedorganisation til at erkende, at dens hidtidige indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø ikke har været tilstrækkelig.

Derfor nedsætter man nu et ekspertpanel med 15 af de eksperter, der har den største viden på området enten fra forskning eller behandling.  

Psykologformand i spidsen

Som formand for panelet er udpeget formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, som i de senere år har deltaget meget aktivt i debatten om den voksende mistrivsel blandt danske lønmodtagere. Den har blandt andet vist sig i flere og flere tilfælde af angst og depression.

Ekspertpanelet skal ifølge AC se på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø forbedres for vidensarbejdere, så vi i år 2030 har et langt lavere stressniveau, bedre forebyggelse og bedre ledelse på arbejdspladserne både i den private og offentlige sektor.

Med ekspertpanelet vil AC placere psykisk arbejdsmiljø tydeligere på den politiske dagsorden, og det kommer også til at fylde ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018, varsler forbundet.

Alvorligt

Nanna Eller, overlæge på Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital, er en af de eksperter, der er udpeget til at sidde i ekspertpanelet, og hun mener, det er påkrævet at få gjort noget ved arbejdsvilkårene for vidensarbejdere.

NYHEDER

Læs også:

35.000 danskere spurgt: Bølge af stress rammer arbejdspladser

Når Nana Eller møder akademikere, der er bukket under for arbejdet, er det alvorligt.

- Når man taler med de stressramte, kan man høre, at det er et problem med meget høje krav fra arbejdspladsen, og at det kræves, at man står til rådighed med hud og hår, siger hun.

For nogle er stressen invaliderende, og selv hvis de stressramte kommer på benene igen og tilbage i arbejde, viser de sig mange gange at være varigt mærkede.

NYHEDER

Læs også:

"Skammeligt, stressproblem får lov til at eskalere"

- Belastninger på det psykiske område vil typisk føre til relativt lange sygemeldinger og lange forløb for at komme tilbage til arbejdet. På et tidspunkt vil de fleste komme i arbejde igen på fuld tid, men det er også meget almindeligt, at vi hører, at der bliver ved med at være en vis sårbarhed. At man ikke i samme omfang som før kan sige ’OK, så gør jeg det’ og ’Den dér kan jeg også lige tage’, fortæller Nana Eller.

Vigtigt at kunne sige fra

Som udgangspunkt er vidensarbejdere meget engagerede og vil gerne yde noget. Men de arbejder også i et miljø, hvor holdningen er, at man ikke piver, og at man skal kunne klare mosten for at bruge sin uddannelse, påpeger hun.

- Jeg tror, det er meget vigtigt at få aftabuiseret de her problemer og få gjort det mere lovligt at sige, at nu kan jeg altså ikke klare mere, siger Nana Eller.

NYHEDER

Læs også:

Stressramte Jan: "Jeg følte, at jeg stod ved siden af min egen krop og så det ske"

Malene Friis Andersen, forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er også med i panelet og bifalder projektet. Hun mener, at hun med sin baggrund kan bidrage med masser af viden om, hvad der øger henholdsvis stress og trivsel på vidensarbejdernes arbejdspladser.

- I panelet kommer vi fra forskellige miljøer, og det er mit håb, at vi kan samle og bringe den efterhånden ret store viden, der findes på området, i spil for alvor, siger Malene Friis Andersen.

Balancen er vigtig

Der er meget positivt at sige om vidensarbejderne og deres arbejde, mener Malene Friis Andersen. Det er medarbejdere, der er engagerede, dedikerede og som identificerer sig med deres arbejde. Men fordi deres arbejde sjældent er bundet til tid og sted lurer også en risikofaktor som det grænseløse arbejde, der kan undergrave grænserne mellem arbejdsliv og privatliv, påpeger hun.

NYHEDER

Læs også:

Line Baun efter stresskrise: Man har ikke brug for mails fra jobcentret

- Vi har alle brug for at restituere. Det afhænger ikke af det job, man har. Og alle har brug for andre arenaer i sit liv end arbejdet, siger forskeren.  

Helt grundlæggende går det galt for akademikere, når der ikke er balance mellem på den ene side de krav, de stilles over for, og de ressourcer, de har i form af tid, kvalifikationer og indflydelse, påpeger hun.

- Behovet for tillidsfulde relationer til både leder og kolleger er også noget, der går igen i vores undersøgelser. Det peger på vigtigheden af, at der er den rigtige kultur på arbejdspladsen. Det er jo svært at sige til den enkelte, at vedkommende bare skal blive bedre til at sige fra, hvis der ikke er en kultur, der understøtter den form for drøftelse. Den kultur er vi først nødt til at arbejde med, siger Malene Friis Andersen.

NYHEDER

Læs også:

Medarbejdere i Skat Inddrivelse tilbydes psykologhjælp: 350 samtaler på et halvt år