Flere indvandrere må leve deres alderdom i fattigdom sammenlignet med danskere på den samme alder. Det viser en ny rapport.

Rapporten, der stammer fra Videnscenter for Velfærd, VIVE, har kigget på immigranter fra Tyrkiet, Iran, Pakistan og Vietnam, der i dag er over 60 år gamle. De fleste af dem kom til Danmark i 60'erne, 70'erne og 80'erne.

- De har været ringere stillet med jobs, arbejdsmarkedspension, ATP, private pensioner osv. Vi havde en situation i Danmark, hvor alderdom ikke længere var ensbetydende med fattigdom, men nu ser vi nogle stigende grupper i samfundet, der lever i fattigdom, siger Peder J. Pedersen, forskningsprofessor hos VIVE.

Læs også:

Populær vært må trække stikket

Forskerne har brugt OECD's mål for fattigdom. Her bliver fattigdom defineret som en indtægt, der er 50 procent eller lavere af medianindkomsten.

Det er især blandt de 65-74 årige, at fattigdom er mest fremtrædende. Kun en procent af indfødte danskere er fattige i den gruppe. For ældre med tyrkisk oprindelse er det 29 procent, mens 27 procent af ældre pakistanere i Dannmark betragtes som fattige. For iranere er tallet 25 procent, mens det er 20 for pensionister af vietnamesisk afstamning.

Artiklen fortsætter under grafikken

Svære at få i arbejde

Risikoen for fattigdom er større blandt den gruppe, der ikke var i arbejde, da de var 55 år gamle. Samtidig viser rapporten at risikoen for fattigdom er størst blandt dem, der har været i landet i mindre end 20 år.

Læs også:

Nyt ansigt for 150.000 kroner

Det kræver nemllig, at man har haft fast bopæl i Danmark i 40 år for at optjene en fuld folkepension.

- De allerførste grupper af gæstearbejdere kom selvfølgelig til et job. Men dem, der er kommet før 1974, løb durk ind i den første oliekrise og mistede deres job i lange baner. Mange af dem var beskæftigede i sektorer og industrier, der blev meget hårdt ramt af det voldsomme tilbageslag, siger Peder J. Pedersen.

- Det var relativt unge mennesker, der kom til en økonomi, der ikke havde det særlig godt. De har så fået familiesammenføring. En ung kvinde fra Tyrkiet, der måske ikke havde meget skolegang og ikke kunne sproget, har haft meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Peder J. Pedersen.

Læs også:

Superstjerne flyver første klasse - datteren på monkey

Immigranterne har haft svært ved at optjene en ligeså stor pension som danskere, da mange af dem ikke har været lang nok tid i Danmark eller været uden for arbejdsmarkedet. Det er med til at skabe fattigdom i pensionsalderen.

Kvinderne har det svært

Både når der måles på indkomst og beskæftigelsesniveau, er det kvinderne, der halter efter mændene. Blandt de 60-65 årige tyrkere er det eksempelvis kun 15 procent af kvinderne, der er beskæftigede på arbejdsmarkedet.

Seniorforsker fra Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen forklarer, at kønsrollemønstre givetvis spiller en rolle. I familiesammenførte par er det simpelthen manden, der først kommer i beskæftigelse. Kvinderne vil typisk ende i serviceerhverv, hvor eksempelvis sprogkundskaber ikke vil spille en ligeså stor rolle.

- Det kan være rengøring eller en uddannelse som SOSU-assistent. Der er selvfølgelig også nogen, der får længere uddannelser. Men for en del af de ikke-vestlige indvandrere, der kommer hertil som voksne, vil der være mange, der ikke har en uddannelse ud over grundskoleniveau, siger hun.

Læs også:

Stig Tøfting tiltalt for vold

Nye flygtningestrømme

I disse år modtager Danmark fortsat mange immigranter. Hos Foreningen Nydansker arbejder man på, at ikke også de skal ende ud i fattigdom, når de rammer deres ældre dage. Direktør i foreningen Torben Møller-Hansen fortæller, at fokus er på at fastholde indvandrere i arbejde.

- Vi kan se, at mange af dem kommer ind og arbejder for så at falde ud igen. Når de har fået et job, skal vi foretage os noget, for det er svært at få dem ind på arbejdsmarkedet igen i en alder af 60 år, siger Torben Møller-Hansen.

Han forklarer, at det er vigtigt hele tiden at udvikle det faglige grundlag hos dem, der er kommet i arbejde. På den måde er de ikke sat i skakmat, hvis de skal ud og søge nyt arbejde.

Læs også:

Politiet efterlyser:Tag ikke kontakt

- Vi skal kigge på både sproglige og faglige kompetencer. Men også arbejde med deres livsstil. I Danmark kan man ikke se sig selv som gammel som 60-årig, for pensionsalderen ligger først efter 65 år, siger Torben Møller-Hansen.

En mere åben verden

Men det er ikke kun vigtigt at kigge på dem, der allerede er i arbejde. Dem, der lige er kommet til landet, skal også i højere grad have mulighed for at få klarlagt, hvad de allerede kan fagligt, mener Foreningen Nydansker.

Peder J. Pedersen fra VIVE nævner, at gode metoder til at hjælpe fremover kan være startjobs, sprogundervisning og integrationskurser på arbejdspladserne. Han kalder det i høj grad et politisk spørgsmål, hvordan man vil forhindre, at fattigdommen også i fremtiden vil ramme indvandrere.

- Der er umiddelbart ingen lette veje at gå. En væsentlig del af udfordringen er, at man får en stor gruppe af gamle mennesker, der skal leve deres alderdom i fattigdom, siger han.

Læs også:

Forskning: D-vitamin hæmmer kræft