Efter at have været forsvundet i godt 50 år er pantelånet på vej tilbage. Hos pantelåneren Pantsat.dk, der er en af landets største, er ordrebeholdningen vokset med mere end 50 procent om året siden opstarten i 2018. Og hvorfor nu det?
– Det er danskere fra alle samfundslag, der optager pantelån, men især iværksættere i opstartsfasen gør brug af finansieringsformen for at kunne finansiere eksempelvis kontorplads eller teknisk udstyr, siger Sander Lerche Rasmussen, direktør for Pantsat.dk.
Den 30-årige iværksætter Kenny Larsen brugte sidste år Pantsat.dk for at finansiere en arbejdscomputer.
– I opstartsfasen af min virksomhed pantsatte jeg værdifulde flasker vin og en PlayStation for at kunne købe en arbejdscomputer. Jeg valgte pantelånet frem for et banklån, fordi jeg så kunne få pengene udbetalt samme dag. Der var stor diskretion i processen. Jeg skulle ikke forklare, hvad pengene skulle bruges til, siger Kenny Larsen.
Banker er blevet strengere
Ifølge økonomisk rådgiver Lone Eriksen kan pantelånets popularitet blandt små iværksættere forklares med bankernes lånestruktur:
– Bankerne bliver strengere, særligt i perioder med øget inflation og rentestigning. Banklån har ofte en lang behandlingstid og kræver blandt andet fremvisning af flere måneders lønsedler. Det er en hæmsko for selvstændige, fortæller hun.
Et pantelån fungerer ved, at man mod en udbetaling afleverer en værdigenstand. Har man ikke købt genstanden tilbage inden en aftalt dato, må pantelåneren sælge genstanden.
En opgørelse fra Pantsat.dk viser, at over 90 procent af kunderne køber deres værdigenstande tilbage. Den gennemsnitlige kontrakt er på 20.000 kroner, og over 85 procent af de indleverede genstande holder værdi og er nemt omsættelige. Det gælder især ure, smykker, guld, diamanter og designermøbler og -tasker.
– Du kan selvsagt ikke gå i banken med en tom konto og et Rolex-ur eller en designertaske og forvente et lån. Her er den øgede interesse for pantsætning et klassisk eksempel på, hvordan markedsøkonomien finder løsninger, hvor der er behov for det. Kan man acceptere en højere rente, er pantsætning en adgang til likviditet og en her og nu-udbetaling, fortæller Carsten Tanggaard, professor i økonomi hos Aarhus Universitet.
Et pantelån fungerer ved, at man mod en udbetaling afleverer en værdigenstand. Har man ikke købt genstanden tilbage inden en aftalt dato, må pantelåneren sælge genstanden. Foto: PR
Kendskabet udbredes
Selvom pantelån er almindelige i vores naboland Sverige, kender mange danskere ikke til muligheden for at pantsætte deres værdier. Lone Eriksen har et bud på hvorfor.
– Op til 1960’erne var pantsætning almindeligt i Danmark, men siden da har bankerne overtaget lånemarkedet og udfaset den pantsætningskultur, der har været. Danskerne er vænnet til at tro, at det kun er i banken, man låner penge, siger Lone Eriksen.
– Ikke desto mindre er der et kæmpe marked for pantelån i Danmark med bankernes kreditstramning, og fordi pantelånerne har spottet et hul i markedet. Det er en hurtig og fleksibel finansieringsmulighed, der ikke fører til gældsspiral, og som flere og flere bliver opmærksomme på, konstaterer den økonomiske rådgiver.