Det kan være direkte skadeligt for integrationen, hvis regeringen får deres vilje om indslusningsløn til flygtninge.
Det vurderer underdirektør i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen.
- Hvis de eksisterende redskaber bliver erstattet af indslusningsløn, er jeg ikke i tvivl om, at det vil skade integrationen, siger Steen Nielsen til Avisen.dk
Ifølge underdirektøren vil indslusningslønnen gøre det dyrere og derved mindre attraktivt for virksomheder at tage flygtninge i arbejde.
Skulle få flere på arbejdsmarkedet
Bedre integration er ellers lige præcis det, som blandt andet regeringen, Dansk Flygtningehjælp og CEPOS bruger som argument for ordningen.
Den skal sørge for, at langt flere flygtninge kommer ind på arbejdsmarkedet.
Idéen er at fastsætte en startløn for flygtninge, der ligger under de overenskomstbestemte lønninger.
Det skulle efter planen gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte flygtninge.
Lav kontra ingen lønomkostning
Men det giver ikke mening for DI.
For de ordninger, som allerede eksisterer, er ifølge DI billigere for virksomhederne.
Der er for eksempelvis ingen lønomkostninger ved at have en person i virksomhedspraktik.
Til sammenligning har CEPOS foreslået indslusningsløn på 70 kroner i timen.
Derfor ser Steen Nielsen fra DI ingen grund til at indføre et mindre attraktivt instrument. I stedet skal der gøres noget ved de nuværende.
- Vi har de redskaber, der skal til. Men de skal bruges bedre, siger Steen Nielsen.
Placér dem, hvor der er brug for dem
Det skal ifølge underdirektøren blandt andet gøres ved at blive bedre til at placere flygtninge i de kommuner, hvor virksomhederne bedst kan bruge deres arbejdskraft.
Det er nemlig ikke tilfældet nu.
- Vi placerer dem steder, hvor der er dårlige jobmuligheder, siger Steen Nielsen.
Derudover ser han et problem i, at kommunerne ofte vurderer flygtningene som uarbejdsdygtige.
ISS: Strømlin det nuværende først
En af de virksomheder, som virkelig har hilst flygtninge velkommen, er servicevirksomheden ISS.
Her tog man sidste år 100 flygtninge i virksomhedspraktik.
Og heller ikke hos ISS fremstår indslusningsløn som en indlysende løsning.
- Hvorfor ikke bare strømline de gældende ordninger, før man begynder at introducere nye værktøjer, spørger administrerende direktør i ISS Martin Gaarn Thomsen.
Han vil ikke direkte afvise forslaget om indslusningsløn, men ser langt mere oplagte muligheder i at forbedre de nuværende ordninger.
Ifølge ham fungerer de nemlig rigtig godt for ISS. Men han er heller ikke i tvivl om, at de kan gøres bedre.
Mange administrative byrder
Selvom ISS har stor succes med at bruge dem, oplever de nemlig også mange administrative byrder.
At lette dem, vil derfor være første skridt.
- Nøglen til at få flere danske virksomheder til at kaste sig ud i det her, er at gøre det nemmere for dem, siger Martin Gaarn Thomsen.
Og det kan man altså sagtens gøre inden for den nuværende ordning.
Han foreslår helt konkret fire tiltag.
Et af dem er, at få kommunerne til at fortolke ordningerne ens. Ifølge den administrerende direktør, er der nemlig meget lidt konsensus om, hvordan de skal administreres.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
- Ordningerne bliver fortolket forskelligt af kommunerne. Det bør man strømline og forenkle på tværs af landet.
- Perioderne på virksomhedspraktikken bør være mere op til virksomheden med udgangspunkt i den enkelte person.
- Kommunerne kan gøre meget for at skabe et bedre netværk virksomhederne imellem.
- Administrationen af opholdstilladelserne er en meget stor byrde. Det arbejde burde det offentlige påtage sig. Hvis opholdstilladelsen på grund af en administrativ fejl eller forglemmelse hos den enkelte flygtning ikke bliver fornyet, så er det virksomhedens ansvar. Det vil koste dem en meget stor bøde. Det fraholder ifølge Martin Gaarn Thomsen rigtig mange virksomheder fra at tage flygtninge i praktik.
UDVID 
Virksomheder skal se mulighederne
Men det er ikke kun mindre administration, der kan få flere flygtninge i arbejde.
- For mange virksomheder er ti-øren ikke faldet endnu, siger Martin Gaarn Thomsen.
Så for at få andre virksomheder til at se potentialet i den nye arbejdskraft, er ISS ifølge direktøren meget åbne om, at de formår at tjene godt på det.
Ifølge Steen Nielsen fra DI bør ISS ikke stå alene om den oplysningskampagne.
- Det er jobcentrenes ansvar at gøre virksomhederne opmærksomme på mulighederne, siger Steen Nielsen.