Arbejdsløse og syge borgere bliver presset, når de møder op på jobcentret, og deres sager ender med urimelige afgørelser.
Sådan er det i en del tilfælde på landets jobcentre. Det fortæller sagsbehandlerne selv.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med HK/Kommunal blandt 1.071 sagsbehandlere på landets jobcentre.
I undersøgelsen svarer 55 procent af sagsbehandlerne, at de personligt har været involveret i sager, hvor en afgørelse efter deres opfattelse var urimelig - uanset om sagsbehandlingen var i overensstemmelse med lovgivningen.
En næsten lige så stor andel af medarbejderne - 48 procent - erklærer sig enige eller overvejende enige i, at der er "for mange tilfælde, hvor jobcentre presser syge for meget".
Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor sagsbehandlingen på landets jobcentre er centrum for debat, og hvor ledige for eksempel via gruppen Jobcentrets Ofre positionerer sig i netværk på de sociale medier. Ind imellem kommer arbejdsløse med skarp kritik af for eksempel medarbejderne ved jobcentrene, lange ventetider og af krav om arbejdsprøvninger og 'sengepraktik'.
Mads Samsing, næstformand i HK/Kommunal, som organiserer størstedelen af sagsbehandlerne, kalder det "bemærkelsesværdigt mange" af sagsbehandlerne, der i undersøgelsen peger på, at deres faglige vurderinger ikke altid flugter med det, som den omfattende lovgivning på området tilsiger.
- Det er et udtryk for, at medarbejderne forstår borgernes frustrationer. Det er ikke den enkelte medarbejder, der presser borgeren. Medarbejderne agerer ud fra den lovgivningsmæssige ramme, de er underlagt, siger Mads Samsing til Ugebrevet A4. Han har selv har været sagsbehandler på et jobcenter.
Også blandt HK'ernes nære kolleger socialrådgiverne er der frustrationer over de afgørelser, der bliver truffet på borgernes vegne. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, taler om, at "den faglige vurdering presses af andre dagsordener".
- Det er oftest en økonomisk dagsorden, men det kan også være lovgivning, som man ikke mener, modsvarer den faglige indsigt, man sidder med (som socialrådgiver, red.). Eller at kommunens tilbud ikke modsvarer den enkeltes behov for at få afklaret sin sag eller hjulpet videre, siger Majbrit Berlau til Ugebrevet A4.
Hun afviser, at socialrådgiverne skulle være specielt følsomme, når de sidder over for pressede og udsatte borgere.
- Men vi skulle da gerne evne at vise empati. Men det er ikke det samme som at lade følelser styre. Jeg oplever sjældent socialrådgivere sige, at der findes en synd-for-paragraf, som vi bør iværksætte her. Tværtimod, siger Majbrit Berlau.
Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, er overrasket over, at hver anden sagsbehandler i undersøgelsen har været involveret i sager, hvor de oplevede afgørelserne som urimelige.
- Det skal vi som ledere i den offentlige sektor tage alvorligt. Vi skal se på vores forvaltning af lovgivningen og på, om vores medarbejdere er klædt godt nok på til opgaven. Det er svært at være dommer i disse situationer, det kræver en stor personlig involvering, og man skal samtidig være professionel, siger Helle Linnet.
Mens både de faglige ledere og socialchefernes formand taler om et markant opråb fra jobcenter-medarbejdere, sidder formanden for Facebook-gruppen og bevægelsen 'Jobcentrets ofre,' Kim Madsen, og undrer sig.
Han havde troet, at langt flere end 55 procent af sagsbehandlerne ville sige, at de har været med til at træffe urimelige afgørelser. De lediges talsmand undrer sig også over, at "så lille en andel" af medarbejderne mener, at de presser syge borgere for meget.
"Når jeg er ude ved sagsbehandlerne, er det stort set dem alle sammen, der siger, at de godt ved, at det er noget lort, men vi skal igennem det, siger Kim Madsen til Ugebrevet A4 og henviser til sine erfaringer som bisidder i en række sager.