Mens efteråret stille og roligt farver det ganske land, så er det højsæson for påkørsler af dyr. Vejdirektoratet går samtidig i gang med at kortlægge, hvor der sker flest påkørsler af dyr.

Formålet er at få en viden om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at bygge nye faunapassager eller andre tiltag, der kan beskytte dyrene og hjælpe dem sikkert over vejen, skriver direktoratet i en pressemeddelelse.

Men det er sker i høj grad også af hensyn til trafiksikkerheden og de mange bilister, der kommer i farlige situationer, når de rammer dyr, udtaler transportminister Benny Engelbrecht (S).

Biolog Christina Steenbeck fra Vejdirektoratet siger, at analysen kan hjælpe med at lokalisere de punkter på vejnettet, hvor dyrene hyppigt krydser vejene i deres jagt på blandt andet nye territorier og mager.

Især vil undersøgelsen have fokus på at kortlægge trafikdrabene på truede eller fredede arter som skovmårer og ildere. Der er i forvejen ikke særligt mange af disse dyr i den danske natur, og derfor er trafikdrab på netop dem særligt skadelige for den danske bestand.

Men også dyr som grævlinger og oddere vil have opmærksomhed, da også disse arter er negativt påvirket af de store veje, der skærer sig gennem det danske landskab.

- Vi har udvalgt tre forskellige artsgrupper, der bruger landskabet i forskellig målestok. Det drejer sig om hjortedyr, odder/bæver og padder. De har forskellig levevis, så analysen vil give os et bredt overblik over, hvor det er særligt nødvendigt at sætte ind med faunapassager, siger Christina Steenbeck.

Helt konkret handler en stor del af problemet med de mange trafikdrab på dyr om, at de store veje - som for eksempel motorveje og hovedlandeveje - agerer som barrierer for dyrene i landskabet.

De store veje hegner ganske simpelt dyrene inde på territorier, der ofte er for små til dem. Og når dyrene forsøger at krydse vejene – for eksempel for at tage nye territorier i brug – risikerer de at blive ramt af trafikken.

Problemet er især fremherskende på den ældre del af vejnettet. På de nye veje har Vejdirektoratet i stigende grad anlagt faunapassager for at mindske den negative indvirkning på dyrelivet, men det gælder ikke for det ældre vejnet.

Christina Steenbeck peger desuden på, at trafikken er steget markant det seneste årti.

Fakta om analysen

Analysen forventes færdig til maj næste år. Derefter skal der tages stilling til, hvordan analysens resultater skal udmøntes i konkrete forbedringer for dyrelivet langs statsvejnettet.

Analysen fokuserer især på disse grupper af dyr: 

Hjortedyr: De udgør på grund af deres størrelse en trafiksikkerhedsmæssig risiko.

Grævlinger og skovmårer: Faunapassager til hjortedyr bliver også brugt af for eksempel grævlinger, der er negativt påvirket af motorvejene.
Faktisk udgør E45 Østjyske Motorvej en så markant barriere for grævlinger, at der er genetisk forskel på bestandene øst og vest for vejen.
Det samme gælder for skovmåren, der er fredet og vurderes på den såkaldte Rødliste som "næsten truet".
Hvor veje krydser skove eller læhegn dræbes hvert år mange skovmårer.

Odder/bæver: Odderen er beskyttet af habitatdirektivet, og bæveren er fredet.

Padder: Padder er en gruppe af dyr, der lever både i vand og på land. Eksempler er frøer og tudser.
De fleste paddearter er beskyttede af Habitatdirektivet.
Det er tæt på umuligt for padder at overleve forsøget på at krydse en motorvej, og sikre passagemuligheder vil hjælpe paddebestanden.