Lettere genoptjening, flere på højeste dagpengesats og flere klip i kortet - men dage uden dagpenge og mindre til de nyuddannede. Det er essensen i den længe ventede rapport, som dagpengekommissionen i dag fremlagde.
Se de væsentligste anbefalinger her:
Karensdage
Ledige må indstille sig på dage, hvor de ikke får dagpenge, foreslår kommissionen. Der skal nemlig indføres to såkaldte "karensdage" hvert kvartal, hvor hvor man ikke får dagpenge. Det sparer lidt penge i det store dagpengeredskab, og det kan samtidig motivere ledige til at tage ganske korte job, lød det under pressemødet. Man kan nemlig slippe for karensdagene, hvis man i gennemsnit har en uges arbejde hver måned.
Flere får højeste sats
I dag kan man maksimalt får 827 kroner om dagen i dagpenge. Men har man en lav indkomst, kan dagpengesatsen være lavere. Satsen beregnes i dag af ens indkomst de sidste tre uger. Men fremover vil beregningen ske på baggrund af de 12 måneder med den højeste indkomst inden for 24 måneder. I praksis vil det betyde, at flere får den højeste dagpengesats. Samtidig betyder det også, at flere ledige ikke vil få færre dagpenge, hvis de får et lavtlønnet arbejde i perioder.
Flere klip i kortet
Dagpengesystemet fungerer i dag som en slags klippekort, hvor hver uge udgør et klip. Men hvis man har fået to dages arbejde i løbet af en arbejdsuge, skal man stadig bruge en hel uges dagpengeklip. Fremover bliver forbruget af dagpenge dog opgjort i timer i stedet for i uger. Dermed vil man have flere ’klip’ på sin ret til dagpenge.
Et år ekstra
I dag kan man maksimalt få arbejde i to år. Når de to år er gået, skal man arbejde 52 uger inden for en periode på tre år, før man har optjent en ny periode. Men med kommissionens anbefalinger kan man få et år ekstra, så perioden kan udvides til i alt tre år. Det skal ske ved, at de ledige tager småjobs ind i mellem. Får man en uges arbejde, sættes det på en "beskæftigelseskonto", som så at giver dobbelt igen. En uges arbejde giver nemlig to ugers dagpenge. På den måde kan man få dagpenge i tre år, hvis man i løbet af sin dagpengeperiode kan samle et halvt års arbejde sammen.
Mindre til de nyuddannede
Er man dimittend - altså nyuddannet - kan man i dag få dagpenge, når man bliver færdiguddannet. Det kræver dog, at man har været medlem af en a-kasse i år og har taget en uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Dimittenderne får i dag 82 procent af den maksimale dagpengesats. Men kommissionen foreslår, at man barberer lidt af satsen, så dimittenderne i stedet får 78 procent af den maksimale sats. På den måde vil dimittenderne få 33 kroner mindre om dagen.
Indkomsten bestemmer
I dag er det antallet af arbejdstimer, der bestemmer, om man er berettiget til dagpenge. 1.924 timers arbejde - svarende til et års arbejde - inden for tre år, giver ret til dagpenge. Men timetælleriet giver besvær og bøvl, mener kommissionen. Derfor er det i stedet ens indkomst, der skal være afgørende i et nyt system. Forslaget er, at en indkomst på 212.400 kroner over tre år skal give ret til dagpenge igen. Men de mest velhavende skal ikke kunne spurte fra de lavtlønnede og optjene dagpengeret med lynhast. Derfor kan man maksimalt medregne 17.700 kroner hver måned.
Du kan læse hele kommissionens rapport samt ti arbejdspapirer her