Danskernes frygt for at havne i arbejdsløshed er steget markant.
I 2002 erklærede 18 procent af lønmodtagerne, at de var bange for at blive arbejdsløse. I 2014 var det tal mere end fordoblet, så 37 procent af lønmodtagerne udtrykte frygt for at blive arbejdsløse.
Blandt havnearbejdere, sosu’er og håndværkere, der er medlemmer af LO-forbund, er det mere end fire ud af ti, der i dag udtrykker bekymring for at havne i arbejdsløshed.
Det viser en ny undersøgelse fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, skriver Ugebrevet A4.
Den bekymring og utryghed oplever man hver dag i FOA’s afdeling i Aarhus, fortæller formand Kirsten Normann Andersen. Stramme budgetter i kommunerne har betydet sparerunder og fyresedler, der har ramt sosu’er, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter.
- Tidligere har folk tænkt, at hvis de bare passede deres arbejde og opførte sig ordentligt, var de rimeligt sikret i deres job. Det holder ikke mere. Besparelser og afskedigelser har skabt stor utryghed, fordi man simpelt hen ikke ved, hvad morgendagen bringer, siger Kirsten Normann Andersen.
Hos sygeplejerskerne og socialrådgiverne i FTF-familien frygter hvert tredje medlem en fyreseddel. Og det er næsten en tredobling, for i 2002 var det kun 12 procent af de offentligt ansatte lærere og pædagoger, der var bekymrede for arbejdsløshed.
Blandt akademikerne og lederne bekymrer knap hver tredje sig for ledighed. Og selvom de højtuddannede dermed er knap så bange for arbejdsløshed som LO- og FTF-medlemmer, er det stadig en voldsom stigning fra 2003, hvor kun 16 procent af akademikerne udtrykte frygt for arbejdsløshed.
Krise og reformer skaber frygt
Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen, der står bag undersøgelsen, mener, at der er tale om en både markant og alvorlig stigning i frygten for arbejdsløshed fra 2002 til i dag.
- Lønmodtagernes voksende utryghed handler om, at vi har været igennem en økonomisk krise, hvor der skete et kæmpe fald i beskæftigelsen. Men det handler i lige så høj grad om forringelserne fra dagpengereformen, kontanthjælpsreformen, førtidspensionsreformen, andre reformer og afskaffelsen af efterlønnen. De mange reformer har gjort folk fuldstændig frygtsomme, så de er bange for fremtiden på arbejdsmarkedet, siger Henning Jørgensen.
Professoren fremhæver, at frygten ikke kun har taget rod hos slagteriarbejderne, der har været udfordret af outsourcing, men også hos offentligt ansatte, der tidligere har været trygge ved at have et job at stå op til i morgen.
- Fyresedlerne og prikkerunderne spredte sig i kølvandet på krisen også til den offentlige sektor, og i dag er det hver tredje sygeplejerske, pædagog eller lærer i kommunen, der hele tiden er bange for at ryge i næste sparerunde i kommunen, regionen eller staten. Det er nyt, at der er sådan en udtalt utryghed i det offentlige, fastslår han.
Undersøgelsen viser også, at lønmodtagernes tillid til at dagpengesystemet kan hjælpe dem tilstrækkeligt i tilfælde af ledighed har lidt et knæk. I 2002 var det ikke engang hver femte LO-medlem, der mente, at det offentlige sikrede en dårligt ved arbejdsløshed. I dag er det tre ud af ti LO-medlemmer, der mener, at det offentlige sikrer dem dårligt eller meget dårligt ved arbejdsløshed.
Blandt alle lønmodtagere er det godt hver fjerde, eller 26 procent, der finder, at det offentlige sikrer dem for dårligt ved arbejdsløshed.