En halv million lønmodtagere på det private område har netop fået en ny overenskomst. Trods rekordsmå lønstigninger, der reelt betyder at deres løn bliver mindre værd, stemte de privatansatte ja til deres nye løn- og arbejdsvilkår.
LO's formand, Harald Børsting, glæder sig over, at 69,2 procent af de i alt 140.000 stemmer vendte tommelfingeren opad.
"Medlemmerne har bekræftet os i, at vi har truffet den rigtige beslutning. Jeg forventer, at det kan bidrage til at fastholde og skabe flere job i Danmark," siger Børsting til Avisen.dk.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er direktør Jørn Neergaard Larsen glad for danskernes store krisebevidsthed.
"Vi er i en situation, hvor vi mister job til udlandet hver måned. Det er et skridt i den rigtige retning," siger han.
Endnu en krise-overenskomst
Lektor Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) betegner den nye aftale som ”endnu en krise-overenskomst”.
”Der er stærkt fokus på konkurrenceevne. Det vil sige, at arbejdsgiverne har ville holde løn og omkostninger nede. Omvendt har lønmodtagerne haft fokus på at forbedre beskæftigelsesmuligheder,” siger Søren Kaj Andersen.
Han hæfter sig først og fremmest ved, at de nye overenskomstaftaler rummer mindre forbedringer på uddannelsesområdet. Eksempelvis i forhold til efteruddannelse og retten til uddannelse for de, der mister jobbet.
Tab af købekraft forude
Det var forventet, at de nye aftaler for lønmodtagerne på det private område, ville komme i hus.
Fagforeningerne anbefalede nemlig et ja på trods af, at der for de lavestlønnede er tale om lønstigninger mellem 1,25 og 1,5 procent.
Det betyder reelt, at folks købekraft forringes i de kommende år på grund af inflationen.
”Vi står en situation, hvor det er vanskeligt at se, hvad de faglige organisationer skulle få ud af at gå i konflikt. Derfor bliver der en stille accept af at, vi får ikke mere i denne omgang,” lyder forklaringen fra Søren Kaj Andersen.
LO’s formand Harald Børsting udtalte i sidste måned, at han ikke forventede, at forbundets medlemmer vil mærke en direkte reallønsnedgang.
Omstridt regel bliver stående
Det skyldes, at fire ud af fem af de LO-medlemmer, der nu har stemt om den nye overenskomst, har ret til lokale lønforhandlinger efterfølgende.
Men professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet tror ikke, at de lokale lønforhandlinger vil kompensere for prisstigningerne i de kommende år.
”Der er mindre i budgettet til at købe noget for fordi priserne stiger mellem 2,6 og 2,9 procent per år. Med de lave lønstigninger, der nominelt er i overenskomsterne, er det meget usikkert, at man kan sikre reallønnen,” siger Henning Jørgensen.
Omstridt regel gælder stadig
Heller ikke denne omgang lykkedes det HK at fjerne den såkaldte 50 procent-regel. Den siger, at HK skal have mindst 50 procent medlemmer på en arbejdsplads for at have lov til at forhandle overenskomster.
Når formand for HK/Privat, Simon Tøgern, alligevel kan kalde den nye overenskomst-aftale en "fremtidssikring" handler det om, at der trods alt er givet indrømmelser, der forbedrer HK’s muligheder for at organiserer private lønmodtagere.
Med den nye overenskomst kan HK nemlig overenskomstdække alle funktionærer op til akademisk uddannede medarbejdere. Det gør det en anelse lettere at leve op til 50 procent-kravet.
Søren Kaj Andersen kan godt forstå, hvorfor det var fristende at sige ja til det tilbud for HK/Privat.
”Ændringerne af områdebestemmelserne betyder, at de får løst nogle af de problemer, som mange organisationer kæmper med i forhold til, at deres medlemmer uddanner sig væk fra deres overenskomst. Det er absolut ikke uinteressant,” siger Søren Kaj Andersen.
Den nye overenskomst træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2012 og løber to år frem.