Ud af alle de tvangsfjernelser der sker i København, er op mod 80 procent af børnene med anden etnisk baggrund.

Det er dybt foruroligende, mener flere medlemmer af kommunens børn og unge-udvalg, der behandler sagerne.

"Vi har nærmest ikke et møde i udvalget uden sager om børn med anden etnisk baggrund. Integrationen halter, og de sociale myndigheder må skride tidligere ind for at vende udviklingen," siger udvalgets afgående formand, løsgængeren Jette Bautrup, til Politiken.

Jette Bautrup afgør i samarbejde med to politiske kolleger, en dommer og en børnesagkyndig, hvilke børn der skal anbringes uden for hjemmet.

Også et af børneudvalgets sagkyndige medlemmer, psykologen Birgitte Helmstedt, bekræfter udviklingen.

"Ofte er vi for sent ude, når børnene nærmer sig teenagealderen. Indsatsen burde sættes ind allerede i børnehaven. Det drejer sig ikke mindst om at forbedre børnenes og mødrenes sproglige kompetence, så det er lettere at hjælpe," siger hun.

Der bliver ikke ført statistikker over etnisk oprindelse ved tvangsfjernelser, men flere udvalgsmedlemmer har bemærket overvægten af sager om nydanskere med tilhørsforhold til f.eks. Tyrkiet, Libanon og Somalia.

I år har udvalget behandlet omkring 140 sager om tvangsfjernelser, og ofte drejer det sig om børn med traumatiserede eller psykisk syge forældre, der er svære at hjælpe på grund af sociale og sproglige problemer.

Derudover handler en stor del af tvangsfjernelserne om piger, der skal tvangsgiftes. Pigerne bliver fjernet under anonymitet og store sikkerhedsforanstaltninger.